Stille start på dagen

I dag startede dagen ganske tidligt  - uanset hvor tidligt jeg skal af sted, så elsker jeg god tid til at vågne, sidde stille og roligt og småsnakke med K, nusse om Hugo og indtage lige den morgenmaden som vil gøre godt til dagen der kommer .I dag blev det til skyr med  lækker Peace, love & granola i min mummiekærligheds skål:

Dagens første stop var rygtræning med helt fantastiske Karina som har tålmodighed til at forklare og vise øvelserne, fortælle mig hvor jeg skal mærke strækket, føle min vejrtrækning og hvordan jeg ved tankens kraft kan komme dybere ind i strækket. Vi trænede sammen en time og virkningen var fantastisk! Jeg har haft det langt bedre i ryggen i dag, end jeg har haft i over et år. Selv her til aften efter at have været ude og løbe en tur ... det er magi i god kombination med hendes enorme viden og evne til at kommunikerer på en måde jeg forstår.

Nu er jeg landet i min krog i sofaen og nyder selskabet ved min side .

Forandring

At være tilbage på bloggen og rulle igennem de gamle indlæg, gør mig opmærksom på hvor store forandringer der er sket - ikke store og dramatiske forandringer, ikke nødvendigvis allesammen lige velkommen og ønskværdige. Mere små bitte og undseelige ændringer, som sker i sneglefart, ikke opfattes i hverdagslivet, men ved tilbageblik alligevel tilsammen udgør:Forandring!
Jeg laver ikke yoga mere.
Jeg løber næsten ikke.
Jeg går aldrig til spinning.
Tre ting som har fyldt i mit liv og skabt kvalitet. En rygskade har sat dagsordnen i et helt år nu. I starten blev jeg ved med at leve som jeg hele tiden havde gjort. Jeg blev ved at løbe - og krøb sammenbøjet rundt i flere dage efter ... altså til jeg gik ud og løb igen. Jeg gik stadig til Yoga. I det varme rum fortog smerterne sig, jeg følte mig mere smidig og kunne næsten være med til det hele - men jeg betalte prisen bagefter når kroppen blev kold igen. Jeg holdt også fast i spinning, men knap så vedholdende fordi det bare gjorde ondt under hele timen at sidde bøjet ind over styret-
Det var svært for mig at give slip. Jeg vaklede i mellem troen på at sport og motion var vejen til helbredelse af min ryg og så lyden af min underbevidsthed som viskede at jeg var nødt til at stoppe og give min ryg tid til at hele. Jeg har været til kiropraktor 20 gange, men orkede tilsidst ikke at blive ved med at blive brækket i. Jeg har været til japansk fingertryksmassage ... en fuldstændig vild oplevelse som har skabt forandring. Nu kryber jeg ikke rundt med konstante smerter, Jeg er blevet meget bevidst om hvordan jeg sidder, står og går og det almindelige liv leves med et minimum af smerter. Jeg er gået i gang med løb igen. Kun små korte ture 2-3 gange om ugen og ikke tilnærmelsesvis som det var engang ... men jeg får ondt bagefter, kan ikke rette mig ud og bliver mismodig og trist. Smerterne har forandret sig. De bliver ikke hængende som en konstant påmindelse, men aftager gradvist. Jeg har fået nogle værktøjer nu. En personlig pilates instruktør følger mig, justerer mig og laver ændringer i mit program. Der er ikke tale om pilates som giver mig tonede muskler(!) - vi har fat i bitte små muskelgrupper i min læn og i mit bækken. Jeg kan mærke at det hjælper mig og at jeg kan bruge øvelserne både forebyggende og når det gør ondt.
Det er jo ikke en voldsom forandring som lige med et har forandret mit liv - i hvertfald er min bevidsthed om omfanget af forandringen kommet snigende. Det er bare meget tydeligt for mig HVOR STOR en forandring det alligevel har gjort ved mit liv. Jeg har ikke opgivet håbet om at ryggen kommer til at fungerer normalt igen, men jeg har sgu øjeblikke hvor jeg tvivler ... og blir ked!
Oplever at rygproblemerne isolerer mig fra de mennesker jeg ´plejer at dele min fritid med - jeg er ikke længere en attraktiv løbemakker og selvom min søde veninde ofte bytter sin læbetur ud med en gåtur sammen med mig ... så skal hun jo stadig passe sin træning. Vi planlægger ikke storbyferie med indlagt marathon, selvom jeg er begyndt at sige til mig selv at jeg jo kan rejse med og heppe ...
Jeg vil helt klart imødese lidt positiv forandring for min ryg - jeg savner min aktive tilværelse selvom jeg tilfulde nyder alverdens andet som livet har at byde på. Tror det er det ufrivillige i mig som får mig til at opleve en barnlig følelse af snyd!
Jeg må arbejde på mit mindset.

6 måneder der fløj afsted

Siden jeg skrev sidst er der vel rundt regnet sket 1000 ting! Den væsentligeste, og samtidig den største årsag til at der ikke er blevet blogget, er at vi har købt et Getaway - det skønneste lille sted. Hyggeligt lille hus som K snart har sat i stand fra top til tå, i den skønneste natur kun 300 meter fra Sejerøbugten ... Vi elsker at være der! Og der er ingen netforbindelse og næsten ingen mobil kontakt - det er en sand dockingstation. VI lader op ude af kontakt med omverden. Efter blot et døgn på Overlykkelige Odden føler jeg mig så utrolig meget tilstede i egen krop og i langt større kontakt med hvad jeg vil, ønsker og har behov for. det har langt overstiget mine forventninger.

Imagine that ...

Jeg hørte følgende:
En kvinde sidder ved sin moders dødsleje. Moderen, som har ligget i koma i flere dage, vågner pludselig op, ser intenst på sin datter og siger:"I hele mit liv har jeg aldrig følt at jeg var go nok..." Kort efter dør hun ... tænk engang: Et helt liv og aldrig har hun følt at hun var god nok! Tænk altid at føle at man ikke slår til, ikke er klog nok, smuk nok, venlig nok - altid slå sig selv i hoved med:"Du duer ikke"

Er det mon genkendeligt for nogen? Er der mon nogen der kan forestille sig at det var den sidste tanke de skulle tænke inden de forlod denne jord?

Imagine that!

Cute car in Rome

Det stille liv

Lader mig synke dybt ned i sofaens hyggekrog på denne sidste ferie påskedag

Med udsigt til den regnvåde have når jeg ser den ene vej(den ødelagte græsplæne, men i særdeleshed min dejlige, kæmpestore vogtersten og klokken som er hjembragt  fra den hvide Buddha i Thailand)

Og dagens fødseldags barn og mit fine køkken som begynder at tage form(vi venter på bordplade, kogeplader mm), når jeg ser den anden vej:

Jeg har ikke tænkt mig at flytte mig foreløbig.

1 år for Hugo HURRA

The Posterman Berlin

Påskefrokost hos Mor & Far

Som altid alt hvad hjertet kunne begære både af kulinariske lækkerheder og sødt og dejligt selskab <3

Kaffepoisi fra Svendborg

Mini højtalere.

Vore gamle sorte Bose højtalere slap ikke med igennem nåleøjet og er nu udskiftet med to små fine hvide Scandyna mikro. De er så fine.

Bikram Berlin

Vi ville prøve at gå til Bikram yoga i Berlin og det var en sjov og dejlig oplevelse. Det var et hyggeligt studio med søde mennesker. Alting var på en og samme gang meget genkendelige og meget anderledes - der blev undervist på tysk, Beate som underviste lukkede vinduerne op flere gange undervejs, der var trægulv ... men serien var den samme og det var dejligt at kunne tilføje Bikram som en af de skønne ting vi kan gøre når vi besøger vores yndlings by Berlin.

Påskeferie

Ferie gør SÅ godt.
Mine skuldre falder på plads. Vejret trækkes roligt og helt ned i maven - det er ikke løgn, sådan er det altså.
Vores hjem tager form - fantastisk form.
Der er højt til loftet i stuerne og det giver følelsen af  .. højt til loftet.
Væggene er ny tapeseret og jomfruelig hvide.(Vi har haft farve på væggene de sidste 20-25 år og jeg er forbavset over hvor godt jeg synes om de fine, rolige hvide vægge)
Køkkenet står blot og venter på køkkenbordet som bliver prikken over det hele.
Der er hængt nye lamper op - plejer at være en udfordring at finde nogen vi kan li, men denne gang er det bare gået helt af sig selv.
Nye møbler har listet sig ind og møbler og ting som har fulgtes med os i en menneskealder, har måtte vige pladsen.

Jeg er VILD med at være hjemme - ferie og hjemme!


Og god til til hygge med Hugo som bliver 1 år på mandag.

Blomster

Gul i glimt

Berliner glimt

 Frokost i den lille delikatesse butik ved Sredzkistrasse ... åhh himmel!

Kaffe på markedspladsen ved Kollwitzplatz.

Forår i Berlin

Så trækker jeg stikket ud i et par dage og vender snuden mod forår i Berlin. Med dejligt selskab(den bedste af slagsen).Mod spandevis af bløde mælke kaffer. Mod ømme fødder der traver gennem hyggelige gader. Mod fitness for sjælen, på bænken i parken. Mod hoved der tømmes for mylder af arbejds tanker. Mod muligheden for at være. Lige her. Lige nu.

Særpræg

Prøv lige at se en fyr som bor i min have:

Er han mon født sådan, eller er hårene på hoved bare blevet hvide af for mange spekulationer  - har hørt at et pludseligt chok kan fremkalde hvide hår over night. Under alle omstændigheder ligner han ikke de andre fugle i haven og jeg er noget bekymret for om han mon bliver behandlet ordentligt - jeg accepterer ikke mobning i min have, men K siger at jeg skal slappe af .. han skal nok klare sig og at han vel i øvrigt også ser meget glad ud ... Jeg ved nu ikke - hvordan ser en glad lille fugl mon ud? Jeg synes mere han ser målrettet ud - som en der ved hvor han skal hen! Jeg krydser fingre for den lille fyr og håber at haves øvrige fuglebestand har øje for kvaliteterne i mangfoldighed.

ps. ved i øvrigt ikke engang om det er en han ... ved ikke en pind om fugle men noget om at skille sig ud.

Opdatering: Har nu googlet min lille ven fra haven og kan konstaterer at der er tale om farvemuteret fugl - der hersker dog ofte stor forvirring om hvad man skal kalde fænomenet: Er det albinisme, leucisme eller noget helt tredje - puha ...Lidt af en forvirrende byrde at bære for den lille farvemuterede fyr!

Kæp i hjulet

Min plan om at komme til yoga i dag, havde jeg glædet mig meget til at føre ud i livet, men da indtagelse af vegetar brunch på den nye cafe i gågaden har givet kvalme, hovedpine, dej arme og sure opstød der smage af ....vegetar brunch på den nye cafe i gågaden, ligger jeg i stedet på sofaen i stuen og prøver ikke at tænke: RØV og hvis bare ... ville mit liv være perfekt! Det er et tilbagevendende tema for mig: Hvis bare..
I virkeligheden er det jo okay at ligge her i det stille hus, på sofaen, under tæppet(hvis bare ikke det havde været for kvalmen og de sure opstød!!)og puste ud og trække vejret i bund efter en udfordrende uge - alt omkring mig er pakket ned og sofaen står så underligt for sig selv, midt på gulvet, som en øde ø.
Her er klar til maleren som i morgen starter med at pille lagvis af ualmindelig grimt tapet ned. Herfra hvor jeg sidder kan jeg se ikke mindre end 6 forskellige tapeter eller malingsrester i de mest gyselige farver, som er kommet frem da hængeloftet blev fjernet - for ikke at snakke om det tungt negetin gule loft der nu hænger over hoved på mig. Er sikker på at det kommer til at føles som om der er blevet endnu højere til loftet, når først det er malet hvidt.  Mit hjem er under forvandling ... I love it!

Pizza kærlighed

Når ens køkken ser sådan ud:

Fordi at projekt "højt til loftet" greb om sig, udviklede sig, tog overhånd:

Og vi nu venter med længsel på både maler og nyt køkken!
Opleves det som komprimeret, helstøbt og ubetinget kærlighed at: Sidde i fanget i trafikken, på vej hjem fra en arbejds dag der har budt på så uendelig mange facetter af livet - med en stor medarbejder gruppe og rigtig mange familier/brugere som vi kommer tæt på, bliver vi involveret i alt lige fra familieforøgelse, bryllupper, og planer der lykkes samt skilsmisser, dødsfald, bekymringer for børn, sygdom ... livet som det leves og mistes. I dag var en dag hvor det var de tunge hændelser som fyldte og den blev rundet af med en lang og alvorlig snak med min chef om ... fremtiden. Mit hoved summede, som jeg sad der i bilen på vej hjem. Så indtraf miraklet: Min mor ringede for at fortælle at hun havde produceret de lækreste pizzaer som vi enten kunne komme forbi og tage med hjem, eller komme og spise hos dem!!! Det er da omsorg, kærlighed og forkælelse. Ku hun mon mærke hvilken slags dag det havde været i dag?
Tusind tak mor!

Vi kørte forbi og hentede pizzaerne, klar til at sætte i ovnen(som lever lidt endnu) og sidder nu i sofaen glad, mæt og veltilfreds!

Op på hesten igen...

Jeg kom til yoga i går og neeeeej hvor blev jeg straffet for ikke at have været der i næsten 3 uger! Det var som at starte helt fra bunden. Igennem alle 90 minutter blev jeg fulgt af kvalme, svimmelhed og vildt bankende hjerte. Min tanker var vildt forfløjne: Jeg så hvor de andre var, hvordan de klarede sig(bedre end mig!!) jeg kom i tanke om noget jeg havde glemt .. på arbejdet, jeg gned konstant mine øjne fordi jeg ikke kunne abstraherer fra sveden der løb ned i mine øjne, jeg spekulerede på hvad klokken mon var, jeg ... var bestemt ikke i mit rette element! Det var forfærdeligt og fuldstændig vidunderligt. Jeg både hadede og elskede hvert minut. Jeg havde virkelig håbet på at komme derind i dag, men sådan hang det ikke lige sammen. I morgen bliver det nok heller ikke, for der er det løbe dag, men på fredag er jeg tilbage igen med håbet om en mere blid og positiv oplevelse.

Kaffe og jeg holder en pause fra hinanden og blød og lækker mælkeskum(som har den uvane at ende med at klæber til mine sideben) har også trukket sig ... det er hård kost for jeg har et ubetinget afhængighedsforhold!!

Tilbage til det der virker ...

Efter i ugevis at have arbejdet mindst dobbelt så meget som jeg burde, må jeg erkende at tiden til mine private, elskede aktiviteter er skrumpet fuldstændig væk. Jeg har ikke været til yoga i næsten 3 uger!!! Og mine løbeture er kun næsten blevet overholdt - en aflyste jeg fordi jeg var ved at vælte omkuld af træthed og på de andre har jeg humpet efter min veninde, gispende efter vejret. Min form er elendig og det er en ynk! I weekenden kom projekt "Højt til loftet" på tværs af mine planer om yoga(og jo længere jeg udskyder at tage derind igen ... jo nemmere bliver det at undvære)Men: I morgen skal det være. At springe yogaen over, at udelade den sætter spor både mentalt og fysisk. Som jeg har det lige nu, så kalder Bikram på mig!

Mad på den hyggelige måde

Priviligeret

Lørdag i sidste weekend inviterede min søn min på udflugt. Han sad bag rettet, hvilket jeg virkelig skal vænne mig til, og kørte os hele vejen af Strandvejen op til Rungsted kyst. Han havde været her en uge i før og havde set hvordan hele havnen var fuld af isskråninger. Han har vist mig billeder og det er virkelig et smukt og u´sædvagenligt syn. Vi havde håbet at det, trods begyndende varmegrader, fortsat ville være muligt at se. Det var det desværre ikke, alting var smeltet. Vi kørte videre til Isterød hvor vi gik en lang og smuk tur rundt i området omkring hans gamle efterskole. Den er desværre lukket nu, og det er underligt og lidt trist at se det fantastiske område med de skønneste faciliteter stå øde hen. Vi nød det nu alligevel, og han fortalte om alle de minder der dukkede op ved at gense det hele.

Her ved den lille sø, gik han altid hen når han trængte til at være lidt for sig selv. Det er da til at forstå, der er fantastisk smukt ved søen.

 Vi sluttede af med frokost på "Frk. Jensend fristelser"

Som altid hyggelig stemning og dejlig mad.

En super dejlig dag i skønt selvskab!