Viser opslag med etiketten Hugo. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hugo. Vis alle opslag

fredag den 6. april 2012

Påskeferie

Ferie gør SÅ godt.
Mine skuldre falder på plads. Vejret trækkes roligt og helt ned i maven - det er ikke løgn, sådan er det altså.
Vores hjem tager form - fantastisk form.
Der er højt til loftet i stuerne og det giver følelsen af  .. højt til loftet.
Væggene er ny tapeseret og jomfruelig hvide.(Vi har haft farve på væggene de sidste 20-25 år og jeg er forbavset over hvor godt jeg synes om de fine, rolige hvide vægge)
Køkkenet står blot og venter på køkkenbordet som bliver prikken over det hele.
Der er hængt nye lamper op - plejer at være en udfordring at finde nogen vi kan li, men denne gang er det bare gået helt af sig selv.
Nye møbler har listet sig ind og møbler og ting som har fulgtes med os i en menneskealder, har måtte vige pladsen.
Jeg er VILD med at være hjemme - ferie og hjemme!


Og god til til hygge med Hugo som bliver 1 år på mandag.

torsdag den 16. februar 2012

Morgenstund

Stille morgentur med vovsen inden en laaaaang arbejdsdag.

onsdag den 15. februar 2012

I bedring

Det går fremad med den lille vovse. Han er stadig lidt slatten i det, men maven er så småt begyndt at fungerer igen. Han er tilsyneladende ikke helt tilfreds med sin skånekost - han har i dag suppleret med en kuglepen og et par briller...

Ps. Leder stadig efter glassene!

tirsdag den 14. februar 2012

Hugo

Puha ... det har været en hård dag for Hugo og hans bekymrede familie. Han kom først til dyrlægen i dag, da alle lægerne fra klinikken som vi plejer at bruge, var på kursus i går. Vi syntes egentlig også at han havde fået det bedre, selvom han tydeligt ikke var rask endnu.
Dyrlægen vurderede at han var nødt til at beholde Hugo så han kunne få taget nogle røntgenbilleder og blodprøver. Vi havde mistanke om at han måske havde slugt noget plastik - han splitter glad og gerne ting i atomer hvis han keder sig og forleden gik det ud over et lille sæt plastikbøtter. Vi syntes at han dårlige mave begyndte efter balladen med plastikbøtterne og frygtede at han havde slugt nogle små stykker plastik.
Vi kunne ringe til dyrlægen og få besked i efter et par timer og gik og vred hænder for vores lille vovse. Heldigvis ser det ikke ud til at der sidder noget fast i hans tarmsystem, men han har en infektion som mere ser ud til at skyldes at klovnen måske har spist et ådsel .... han æder fortsat ALT og vores hyggelige ture på skovstierne udnytter han åbenbart til at få lidt kosttilskud.... lille tosse!

Det er en meget lille og træt vovse vi har hentet hjem her til aften. Han har fundet sin yndlingspude og puttet sig i kurven.


Han er på antibiotika og skånekost. Vi håber at han hurtigt er på toppen igen og at han problemer er klaret med den behandling han nu har fået.

søndag den 12. februar 2012

Sløj lille slambert

Stakkels Hugo er syg. Det har taget til siden i fredags og nu er han rigtig elendig. Han både kaster op og har tynd mave. Han render i haven konstant - det virker som om han hele tiden har en fornemmelse af at skulle  ... men det bliver ikke til så meget. Når han ikke spiser, kommer der heller ikke så meget den anden vej, men trangen er der. Har været oppe 4 gang i nat og lukke den lille stakkel ud. Han må en tur omkring dyrlægen i morgen, mit lille pus.

Har været ude og løbe en tidlig morgentur i den dalende sne. Jeg løber ikke ret godt for tiden. Min næse løber konstant og det følels som om jeg er ved at blive kvalt - synes ikke jeg har haft det sådan de andre vintre. Bortset fra det, var det en smuk tur og som altid i selvskab med min viking veninde - hendes forslag at vi løber kl. 8.00 søndag morgen. Jeg kunne nok godt overtales til at blive lidt længere under dynen, men hun er altid frisk og synes at ALT vejr er løbe vejr ... og det er det jo så, for jeg vil ikke være en kylling!

Jeg vil nu kaste mig over nogle mere huslige aktiviteter. Vores hus bærer i høj grad præg af at vi alle tre har susende travlt for tiden og farer ud og ind af døren, pakker en ny sportstaske ... vasketøj og nullermænd har fået overtaget, så jeg går til kamp.

I aften kommer min datter til aftensmad. Jeg ser ikke ser ikke så meget til hende for tiden og glæder mig som et lille barn. Hvis jeg er heldig får jeg også tid til et kaffevisit hos mine forældre - så vil dagen være fuldendt!

fredag den 23. december 2011

Juleforberedelser

Så er alting bragt til hus, hver en lille dims jeg overhoved har kunne komme i tanke om, her er gjort rent, træet er båret ind og alle gaverne er sat frem så jeg ikke glemmer at putte papir omkring dem inden i morgen. Det begynder altså at minde om jul!

Nu skal Hugo og jeg ud og gå en lang tur. Han synes det er meget mærkeligt med et træ i stuen som han hverken må tisse på eller bidde i - spændt på hvad der sker når der er pynt på træet. Måske blir en lille vovse fristet over evne...

Hugo og hans abeven.

onsdag den 23. november 2011

Stilhed og hygge

Rent arbejdsmæssigt blev dagen ikke helt som planlagt. Der blev ikke de pauser jeg havde svoret at jeg ville indlægge, men det har været en god dag med fokus på relationer mere end resultater!
Vel hjemme igen efter endt arbejdsdag, har jeg fået sat tempoet ned. Min søn og jeg har gået en lang tur med Hugohund, medbringende klamme kødboller som er noget af det ypperste som Hugo ved. Med dem har vi lavet sporleg til den store guldmedalje. Vi har absolut ingen ambisioner på vores hunds vegne og er faktisk ligeglade med om han kan lugte sig frem til noget som helst, men ... han er et natur talent og det er den absolut bedste måde at køre ham træt. Han gir sig fuldt ud og er fuldstændig tabt for omverden i mens han styrer rundt efter sin snude. Når vi kommer hjem efter sådan en tur, vælter han om på måtten og sover dyb Tornerose søvn.
Fra i sommers da Hugo kun var en lille bitte pelspølse - smelter mig totalt!


Jeg har fravalgt yoga i dag fordi mit hoved stadig gør alt for ondt. Det er super ærgeligt og jeg savner det VILDT, men jeg føler mig alt for sløj. Jeg har derimod lavet ingen ting. Jeg har bare slappet af, små snakket lidt med min søn som ligger i sofaen og læser anatomi, fysiologi mv. og ladet vasketøj og hundehårende i alle hjørnerne passe sig selv.
Det vildeste det kan blive til er, at jeg nu vil skrue mig selv op så jeg kan gå ud og producerer nogle pizzaer..

fredag den 18. november 2011

Kedeligt ... så kedeligt.

Man er jo bare en lille hvalp.
Hun sidder bare der i sofaen med snotklude og te.

Hun gidder ikke lege.
Jeg har vist hende alle mine fineste ting.

Min bedste bamse.

Mit fine nye tæppe.

Jeg keder mig...


Jeg må ikke have hoved på bordet eller i sofaen ...





...men hvad skal en lille hund dog gøre for at få opmærksomhed fra en slatten snothvalp der har slået sig ned i sofaen.













Det er kedeligt at være Hugo ... åhhh så kedeligt!

torsdag den 3. november 2011

Efterår

Hvor er jeg heldig - lige uden for min hovedør, der ligger vestvolden. Det er her jeg løber de fleste af mine træningsture og det er her jeg trasker lange ture med verdens sødeste laberador hvalp som - igen er jeg heldig - bor her hos os!

På småstierne kan han løbe frit omkring.


Han spurter op og ned ad bakkerne, snuser til alting og nyder friheden.





Lige nu er skovbunden dækket af smukke sprøde blade i gyldne nuancer ... det blir ikke smukkere og jeg elsker det!








Hvis jeg ku, så tog jeg denne rod under armen og med mig hjem - den er fantastisk smuk!