tirsdag den 18. december 2012

Stille start på dagen

I dag startede dagen ganske tidligt  - uanset hvor tidligt jeg skal af sted, så elsker jeg god tid til at vågne, sidde stille og roligt og småsnakke med K, nusse om Hugo og indtage lige den morgenmaden som vil gøre godt til dagen der kommer .I dag blev det til skyr med  lækker Peace, love & granola i min mummiekærligheds skål:

Dagens første stop var rygtræning med helt fantastiske Karina som har tålmodighed til at forklare og vise øvelserne, fortælle mig hvor jeg skal mærke strækket, føle min vejrtrækning og hvordan jeg ved tankens kraft kan komme dybere ind i strækket. Vi trænede sammen en time og virkningen var fantastisk! Jeg har haft det langt bedre i ryggen i dag, end jeg har haft i over et år. Selv her til aften efter at have været ude og løbe en tur ... det er magi i god kombination med hendes enorme viden og evne til at kommunikerer på en måde jeg forstår.

Nu er jeg landet i min krog i sofaen og nyder selskabet ved min side .

Ingen kommentarer:

Send en kommentar