fredag den 3. februar 2012

Iskold dag ... i mere end en forstand.

Netop hjemvendt fra en iskold morgentur med Hugo. Frygtelig koldt og ufattelig smukt.
Dagen i dag skal i arbejdsmæssig sammenhæng bruges til møder med en del af de kvinder som lige nu gør mit arbejdsliv lidt surt. På mit initiativ skal vi mødes to og to i forsøg på at finde vejen ud af krisen, håbet, venligheden - noget at bygge videre på. Jeg befinder mig lige nu i ukendt land hvor arbejdsglæden er svær at finde og det er forbundet med en følelse af ... tab! Hvor er det svært at komme af sted når motivation og glæde er fraværende. Jeg arbejder virkelig med det. Forsøger at finde tilbage, få skilt tingene ad så mit daglige arbejde ikke i så høj grad bliver påvirket af det lille sigment som blæser modvinds orkan i mod mig, men hårde ord og kulde laver replay i mit hoved og forstyrer freden.

I dag får jeg brug for styrke, overskud og venlighed og jeg føller mig desværre nærmere svag og i underskud. Denne fredag må arbejdsdagen gerne hurtigt få en ende...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar