Da jeg var helt ung skete det ofte. Stort set hver måned. Da jeg blev lidt ældre, som i ung mor, sket det af og til og som årene er gået er det ligesom forsvundet - men ikke helt. En sjælden gang i mellem kan jeg blive noget så forbandet præmenestruel - forskellen på tidligere og nu, er bare at jeg er smertelig klar over hvordan det er fat og er ved at gå til i skam over min egen irritation. Det betyder dog desværre ikke at jeg nødvendigvis slipper særlig godt fra, ikke at lade det gå ud over mine omgivelser ... nok navnlig K, den stakkel!
Jeg forsøger virkelig at kontrollerer mig selv. Det er ikke sådan at jeg eks. råber højt af nogen eller skælder ud. Jeg føler mig bare meget sårbar og samtidig uretfærdigt behandlet sådan på et helt grundlæggende niveau ... af livet som sådan. Jeg ser pludselig mønstre i omgivelsernes opførsel, tillægger det betydning - og mens jeg gør det, føler jeg mig SÅ GAL PÅ DEN!!
Når jeg forsøger at kontrollerer det, kan jeg mærke hvordan jeg bliver afmålt, tilbageholdende, mindre gestikulerende, mindre snakkende, grinende. At jeg ikke reagerer som forventet på folk, at jeg ikke kan holde ud at nogen kommer for tæt på hverken fysisk eller følelsesmæssigt. I går var der én som, i arbejdsmæssig sammenhæng, takkede mig for en samtale vi havde haft. Fortalte mig at det havde været betydningsfuldt for hende og jeg kunne mærke at jeg nærmest frøs inden i og kun gav hende et afmålt svar - alt i mens min indre kommentator fortalte mig, hvilket forfærdeligt menneske jeg er ... det er svært at forklare, men noget så rart at sætte ord på og "sige" højt, kan jeg mærke. Næsten som at søge syndsforladelse.
Lige nu er jeg bange for at det skal vare hele julen og når jeg så har tænkt den tanke, så tænker jeg at frygten for det er forstærkende i sig selv.
Jeg bliver 45 år i næste måned. I de sidste par dage har jeg tænkt på hvornår overgangsalderen mon begynder og hvordan den mon vil påvirke mit sind. Jeg synes egentlig at selve ordet: Overgangsalder, er en smuk betegnelse for det der sker - at man bevæger sig fra en fase af livet til en anden, og jeg har tidligere (lidt højrøvet) tænkt at man sikkert også selv er (lidt)herrer over i hvor høj grad det påvirker en - at ens indstilling til overgangsalderen er betydningsfuld for hvordan det opleves. Når jeg så har det sådan som jeg har det i disse dage, hvor jeg nærmest føler mig besat af en ond dæmon som har overtaget styrringen og laver tanke kontrol ... så bliver jeg i tvivl!
Mit højeste juleønske lige nu,både for mig selv og for mine nærmeste, er i al beskedenhed at DET må gå væk. At jeg genfinder min balance og får fred, så jeg kan være mit sæd vagenlige fredelig jeg i julen og tiden der følger!
Ps. Ku godt bruge at nogen krydser fingre for mig og mit ønske...
torsdag den 22. december 2011
lørdag den 17. december 2011
Lørdag
Startede tidligt i morges med en tur til Cph. lufthavn for at modtage min bror og svigerinde. Det er ikke fordi at jeg dagligt er bevidst om et savn, men når jeg ser min bror .. åhh jeg blir SÅ glad. Det er så dejligt at se ham i øjnene, snakke med ham, grine og .. vi deler så meget og det er skønt at være sammen med ham. Søskende relation er bare helt unik og det fantastiske er at den ikke behøver at blive plejet på samme måde som så mange andre relationer - sådan er det i hvertfald for min bror og mig!
Dagen har været fyldt med aktivitet. Jeg har løbet en dejlig tur på mudrede skovstier, sammen med min sjæls søster. Vi stod længe og betragtede et egern som samlede bær - mere travlt skal man ikke tage sig på sådan en løbetur, end at man har tid til at nyde alle de små mirakler man møder på sin vej. Måske ikke det bedste i forhold til formen, men betyder ikk så meget på denne tid af året.
I øvrigt har jeg bestemt at jeg ikke vil løbe marathon i 2012. Jeg har ikke definitivt besluttet at jeg har løbet mit sidste marathon nogen sinde, men jeg tror det. Det er hårdt for kroppen, i hvertfald min. Jeg synes det har været en stor udfordring at få det hele til at hænge sammen de sidste år og i og med at min mave reagerer meget voldsomt på alle de længste løbeture ... tror jeg, at jeg skylder min krop at lytte efter. Hvis min træning går okay, så løber jeg nok nogle halv marathoner hen over sommeren. Det gode ved det, er bla. at man ikke behøver at melde sig til flere måneder i forvejen, men kan mærke efter om formen, lysten og energien er der, kort før stævnet.
I øvrigt er jeg også nødt til at prioriterer af tidsmæssige grunde. hvis jeg vil have tid til Bikram yoga, så kan jeg ikke også få tid til at løbe i det omfang det kræver, hvis jeg skal løbe marathon. Jeg forsøger at mærke efter hvad der giver mig mest, og lige nu er der ingen tvivl om at det er yogaen.
Namaste
Dagen har været fyldt med aktivitet. Jeg har løbet en dejlig tur på mudrede skovstier, sammen med min sjæls søster. Vi stod længe og betragtede et egern som samlede bær - mere travlt skal man ikke tage sig på sådan en løbetur, end at man har tid til at nyde alle de små mirakler man møder på sin vej. Måske ikke det bedste i forhold til formen, men betyder ikk så meget på denne tid af året.
I øvrigt har jeg bestemt at jeg ikke vil løbe marathon i 2012. Jeg har ikke definitivt besluttet at jeg har løbet mit sidste marathon nogen sinde, men jeg tror det. Det er hårdt for kroppen, i hvertfald min. Jeg synes det har været en stor udfordring at få det hele til at hænge sammen de sidste år og i og med at min mave reagerer meget voldsomt på alle de længste løbeture ... tror jeg, at jeg skylder min krop at lytte efter. Hvis min træning går okay, så løber jeg nok nogle halv marathoner hen over sommeren. Det gode ved det, er bla. at man ikke behøver at melde sig til flere måneder i forvejen, men kan mærke efter om formen, lysten og energien er der, kort før stævnet.
I øvrigt er jeg også nødt til at prioriterer af tidsmæssige grunde. hvis jeg vil have tid til Bikram yoga, så kan jeg ikke også få tid til at løbe i det omfang det kræver, hvis jeg skal løbe marathon. Jeg forsøger at mærke efter hvad der giver mig mest, og lige nu er der ingen tvivl om at det er yogaen.
Namaste
fredag den 16. december 2011
Case Clinic
Har netop haft de skønneste (arbejds)dage på Villa Fjordhøj sammen med mit ledelsesteam - skønne, dygtige kvinder. Jeg havde lagt et meget løst program for vores ophold. Et program med plads til at få plejet vores indbyrdes relation, få slappet af, snakket, grinet og selvfølgelig arbejdet.
Da vi ankom og havde fået vejret over skønheden i området samt fået et værelse, spiste vi morgenmad imens der blev fyret op i det romerske bad. Efter morgenmaden blev vi fulgt i den gamle fyrkælder som er blevet indrettet til romersk bad, blev iklædt hver en toga og tog plads i varmen - virkelig noget der i første omgang fik os til .. at skrige af grin over synet af hinanden i togaer, og da vi var kommet os over det, til at slappe af.
Da vi var færdige i det romerske bad, blev vi fulgt over i templet - en 8 kantet bygning med glasfacade mod havet. Rummet var uden møbler, men selvfølgelig med mulighed for at trække både borde og stole ind hvis man ønskede det. Virkelig fantastiske omgivelser!
Vi satte stole i en rundkreds midt i lokalet, med et stort smukt sølvfad med levende lys på gulvet i vores midte og vi lagde ud med at samlede vores opmærksomhed med en 4 minutters guidede meditation.
Dagens program stod på "Case Clinic" - en model jeg har stiftet bekendtskab med i forbindelse med undervisning i TeoriU. Jeg vil ikke sige at jeg følte mig 100% klædt på til at igangsætte eftersom jeg kun har arbejdet med modellen kort varrigt, men jeg følte at det var det rigtige. At det var det lederteamet havde brug for netop nu. Modellen går kort fortalt ud på at en fokus person præsenterer en problemstilling eller udfordring, en interviewer hjælper fokuspersonen med at "folde fortællingen ud" og herefter holder man 3 minutters stilhed hvor hver enkelt deltager mærker efter i forhold til hvilke billeder præsentation af casen sætter i gang i én: Eks. "Når jeg lytter til din fortælling om din udfordring, ser jeg en stor høstak for mig hvor hver enkelt strå repræsenterer en mulighed - måske en vej ind i løsningen af din udfordring ... måske en vej længere ind i labyrinten"
Der var så mange flotte billeder, som alle hver for sig tilbød fokuspersonen(og os andre) forskellige tilgange til udfordringen og på forunderlig vis hjælper med til at producerer forskellige måder at angribe udfordringen på. Efter dette er der dialog i mellem deltagerne omkring udfordringen, alt i mens fokuspersonen trækker sig lidt tilbage og lytter. Som med alle andre former for supervision, er det selvfølgelig fokuspersonen selv der finder og vælger hvad vej hun ønsker at gå og det var forunderligt at se hvordan nye muligheder blev skabt.
Jeg var helt høj over at arbejde med teamet på denne måde. Vi var alle sammen høje!
I mellem hver case(som tager 1 time) holdt vi pause, og når vi startede op igen, begyndte vi med 4 minutters guidede opmærksomheds meditation ... det fungerede SÅ godt! Vi er et højtydende team bestående af kvinder med MEGET på hjertet - at være stille sammen, at mediterer, at sidde i rundkreds hjælper alt sammen til at øge opmærksomheden på hinanden og i højere grad lytte med hjertet og føle hinanden og i mindre grad lade munden flyde over af gode råd og fortællinger om egne erindringer.
Det var en meget intens dag!
Vi spiste sen og dejlig aftensmad - selvom jeg havde glemt at sige at jeg var vegetar da jeg bestilte opholdet, så var det i løbet af dagen lykkedes for dem at trylle et festmåltid frem både til de andre og til mig. De er utrolig søde og hjælpsomme på Villa Fjordhøj.
Efter aftensmaden, iklædte vi os igen togaer og gik i det romerske bad. Her blev vi mødt af en super sød behandler(som i øvrigt også havde stået for aftens middag) som tilberedte os hvert et fodbad med lækre salte, peeling ... you name it! Hertil drak vi champagne i sterinlysets skær, fortalte røverhistorier og skreg af grin. Vi lå allerede i vores senge kl. 22.30. Glade, trætte og tilfredse efter en skøn dag med lige dele hygge og arbejde.
I dag har været lige så fantastisk. Vi har arbejdet flittigt og det har nærmest virket som om at de skønne omgivelser, afslapningen, meditationen og alting, havde været med til at vække vores indre genialitet - vi har i dag produceret og fundet nye veje igennem udfordringer som har drillet længe. Herudover har vi selvfølgelig været ved havet, gået rundt i området og nydt de skønne omgivelser og da vi vendte næsen mod Kbh. var jeg en meget glad og tilfreds leder med skuldrene nede på plads hvor de hører til og vejr som blev trukket dybt ned i maven ... man er vel lidt af en hippie :-)
For at fuldende et par gode dage, er jeg kommet hjem til min skønne familie og har hygget mig og følt mig meget nærværende og tilstede. Jeg kan nu se frem til dejlig weekend hvor min bror og hans kone kommer hjem fra Singapore for at holde juleferie sammen med os, fællestur i skoven efter juletræ, gode venners selskab og både løbetur og Bikram.
Namaste
Da vi ankom og havde fået vejret over skønheden i området samt fået et værelse, spiste vi morgenmad imens der blev fyret op i det romerske bad. Efter morgenmaden blev vi fulgt i den gamle fyrkælder som er blevet indrettet til romersk bad, blev iklædt hver en toga og tog plads i varmen - virkelig noget der i første omgang fik os til .. at skrige af grin over synet af hinanden i togaer, og da vi var kommet os over det, til at slappe af.
Da vi var færdige i det romerske bad, blev vi fulgt over i templet - en 8 kantet bygning med glasfacade mod havet. Rummet var uden møbler, men selvfølgelig med mulighed for at trække både borde og stole ind hvis man ønskede det. Virkelig fantastiske omgivelser!
Vi satte stole i en rundkreds midt i lokalet, med et stort smukt sølvfad med levende lys på gulvet i vores midte og vi lagde ud med at samlede vores opmærksomhed med en 4 minutters guidede meditation.
Dagens program stod på "Case Clinic" - en model jeg har stiftet bekendtskab med i forbindelse med undervisning i TeoriU. Jeg vil ikke sige at jeg følte mig 100% klædt på til at igangsætte eftersom jeg kun har arbejdet med modellen kort varrigt, men jeg følte at det var det rigtige. At det var det lederteamet havde brug for netop nu. Modellen går kort fortalt ud på at en fokus person præsenterer en problemstilling eller udfordring, en interviewer hjælper fokuspersonen med at "folde fortællingen ud" og herefter holder man 3 minutters stilhed hvor hver enkelt deltager mærker efter i forhold til hvilke billeder præsentation af casen sætter i gang i én: Eks. "Når jeg lytter til din fortælling om din udfordring, ser jeg en stor høstak for mig hvor hver enkelt strå repræsenterer en mulighed - måske en vej ind i løsningen af din udfordring ... måske en vej længere ind i labyrinten"
Der var så mange flotte billeder, som alle hver for sig tilbød fokuspersonen(og os andre) forskellige tilgange til udfordringen og på forunderlig vis hjælper med til at producerer forskellige måder at angribe udfordringen på. Efter dette er der dialog i mellem deltagerne omkring udfordringen, alt i mens fokuspersonen trækker sig lidt tilbage og lytter. Som med alle andre former for supervision, er det selvfølgelig fokuspersonen selv der finder og vælger hvad vej hun ønsker at gå og det var forunderligt at se hvordan nye muligheder blev skabt.
Jeg var helt høj over at arbejde med teamet på denne måde. Vi var alle sammen høje!
I mellem hver case(som tager 1 time) holdt vi pause, og når vi startede op igen, begyndte vi med 4 minutters guidede opmærksomheds meditation ... det fungerede SÅ godt! Vi er et højtydende team bestående af kvinder med MEGET på hjertet - at være stille sammen, at mediterer, at sidde i rundkreds hjælper alt sammen til at øge opmærksomheden på hinanden og i højere grad lytte med hjertet og føle hinanden og i mindre grad lade munden flyde over af gode råd og fortællinger om egne erindringer.
Det var en meget intens dag!
Vi spiste sen og dejlig aftensmad - selvom jeg havde glemt at sige at jeg var vegetar da jeg bestilte opholdet, så var det i løbet af dagen lykkedes for dem at trylle et festmåltid frem både til de andre og til mig. De er utrolig søde og hjælpsomme på Villa Fjordhøj.
Efter aftensmaden, iklædte vi os igen togaer og gik i det romerske bad. Her blev vi mødt af en super sød behandler(som i øvrigt også havde stået for aftens middag) som tilberedte os hvert et fodbad med lækre salte, peeling ... you name it! Hertil drak vi champagne i sterinlysets skær, fortalte røverhistorier og skreg af grin. Vi lå allerede i vores senge kl. 22.30. Glade, trætte og tilfredse efter en skøn dag med lige dele hygge og arbejde.
I dag har været lige så fantastisk. Vi har arbejdet flittigt og det har nærmest virket som om at de skønne omgivelser, afslapningen, meditationen og alting, havde været med til at vække vores indre genialitet - vi har i dag produceret og fundet nye veje igennem udfordringer som har drillet længe. Herudover har vi selvfølgelig været ved havet, gået rundt i området og nydt de skønne omgivelser og da vi vendte næsen mod Kbh. var jeg en meget glad og tilfreds leder med skuldrene nede på plads hvor de hører til og vejr som blev trukket dybt ned i maven ... man er vel lidt af en hippie :-)
For at fuldende et par gode dage, er jeg kommet hjem til min skønne familie og har hygget mig og følt mig meget nærværende og tilstede. Jeg kan nu se frem til dejlig weekend hvor min bror og hans kone kommer hjem fra Singapore for at holde juleferie sammen med os, fællestur i skoven efter juletræ, gode venners selskab og både løbetur og Bikram.
Namaste
tirsdag den 13. december 2011
Aftentur
Aftentur i mørket med en glad, logrende vovse og en varm hånd i min - og gennem den hånd breder ro, alverdens varme og tryghed sig. Sådan slutter dagens aktiviteter og jeg føler mig ganske enkelt ... meget priviligeret.
mandag den 12. december 2011
Meditation med udfordringer ..
En netop tilføjet app. til Iphonen skulle testes i dag, nemlig 3 guidede meditationer samt en klokke meditation. De guidede meditationer har forskellig varighed og med klokkemeditationen har du mulighed for selv at indstille uret sådan at din meditation startes af klokken og ophører ved klokken til den indstillede tid. Virkelig genialt!
Jeg lagde ud med at gøre mine omgivelser behagelige. Jeg tændte stearinlys, fandt de nødvendige puder frem og lukkede omverden ude(troede jeg): Jeg var parat.
Jeg satte mig tilrette i sofaen, med ret ryg og værdighed, som guiden beskrev med sin rolige stemme og lukkede øjnene for at hengive mig til meditation.
Det første jeg bemærker når øjnene lukkes, er uro. Jeg har uro bag øjenlågene og kan mærke hvordan mine øjne flakser rundt - det minder mig om en sommerfugl der flakse uroligt omkring og sætte sig hid og did. Jeg mærker mit urolige hjerteslag, min arytmisk vejrtrækning og mine tanker som dominerer. Jeg mærker en enorm trang til at "sætte ord" på det som jeg oplever: Den indre stemme kværner og bedømmer ... kommenterer konstant, nærmest som om jeg giver point. Samtidig dukker der tanker op. Tanker om ting jeg skal huske, hvad tøj jeg skal tage på i morgen når jeg skal ud og holde oplæg og tanker om dagen i dag, samtaler jeg har ført ... ting jeg skulle have sagt. Stemmen der guider er god til overdøve min indre kommentator og gøre opmærksom på tankerne der dukker op og hvad jeg skal gøre når det sker.
Langsom, ganske langsomt falder jeg til ro. Sommerfuglen holder op med at fakse rundt bag mine øjenlåg, mit hjerte falder til ro og jeg mærker mit åndedræt hæve og sænke sig rytmisk... Jeg er der! Jeg nyder at være til stede uden på nogen måde at prøve at påvirke øjeblikket. Jeg føler mig suget ind i en tilstand af vægtløshed....lige indtil telefonens ringen river i mig! Virkelig en ulempe ved at have de guidede meditationer på telefonen - skulle selvfølgelig have sat den på flyfunktion inden jeg satte mig, men det skal jeg love for at jeg betalte prisen for ikke at have gjort. Jeg afbrød telefonen og forsøgte at finde tilbage. Det lykkedes ikke - mit hjerte bankede af forskrækkelse over at være blevet revet ud af tilstanden.
Jeg startede meditationen forfra. Fast besluttet på at det skulle lykkes. Desværre havde telefonens kimen også vækket Hugo. Han trippede uroligt omkring mig, satte sig og lagde sit hoved i mit skød - da det ikke gav ham opmærksomhed, hentede han sin fine blæksprutte bamse og lagde op i skødet på mig. Da det ikke hjalp, så gav han sig til langsomt og klagende at tude .... Heldigvis gav han op efter kort tid og lagde sig med et stort suk på gulvet ved siden af mig.
Jeg fandt nok ikke helt tilbage til hvor jeg var da telefonen afbrød, men jeg nød det trods udfordringer og følte mig rigtig godt tilpas bagefter.
Jeg lagde ud med at gøre mine omgivelser behagelige. Jeg tændte stearinlys, fandt de nødvendige puder frem og lukkede omverden ude(troede jeg): Jeg var parat.
Jeg satte mig tilrette i sofaen, med ret ryg og værdighed, som guiden beskrev med sin rolige stemme og lukkede øjnene for at hengive mig til meditation.
Det første jeg bemærker når øjnene lukkes, er uro. Jeg har uro bag øjenlågene og kan mærke hvordan mine øjne flakser rundt - det minder mig om en sommerfugl der flakse uroligt omkring og sætte sig hid og did. Jeg mærker mit urolige hjerteslag, min arytmisk vejrtrækning og mine tanker som dominerer. Jeg mærker en enorm trang til at "sætte ord" på det som jeg oplever: Den indre stemme kværner og bedømmer ... kommenterer konstant, nærmest som om jeg giver point. Samtidig dukker der tanker op. Tanker om ting jeg skal huske, hvad tøj jeg skal tage på i morgen når jeg skal ud og holde oplæg og tanker om dagen i dag, samtaler jeg har ført ... ting jeg skulle have sagt. Stemmen der guider er god til overdøve min indre kommentator og gøre opmærksom på tankerne der dukker op og hvad jeg skal gøre når det sker.
Langsom, ganske langsomt falder jeg til ro. Sommerfuglen holder op med at fakse rundt bag mine øjenlåg, mit hjerte falder til ro og jeg mærker mit åndedræt hæve og sænke sig rytmisk... Jeg er der! Jeg nyder at være til stede uden på nogen måde at prøve at påvirke øjeblikket. Jeg føler mig suget ind i en tilstand af vægtløshed....lige indtil telefonens ringen river i mig! Virkelig en ulempe ved at have de guidede meditationer på telefonen - skulle selvfølgelig have sat den på flyfunktion inden jeg satte mig, men det skal jeg love for at jeg betalte prisen for ikke at have gjort. Jeg afbrød telefonen og forsøgte at finde tilbage. Det lykkedes ikke - mit hjerte bankede af forskrækkelse over at være blevet revet ud af tilstanden.
Jeg startede meditationen forfra. Fast besluttet på at det skulle lykkes. Desværre havde telefonens kimen også vækket Hugo. Han trippede uroligt omkring mig, satte sig og lagde sit hoved i mit skød - da det ikke gav ham opmærksomhed, hentede han sin fine blæksprutte bamse og lagde op i skødet på mig. Da det ikke hjalp, så gav han sig til langsomt og klagende at tude .... Heldigvis gav han op efter kort tid og lagde sig med et stort suk på gulvet ved siden af mig.
Jeg fandt nok ikke helt tilbage til hvor jeg var da telefonen afbrød, men jeg nød det trods udfordringer og følte mig rigtig godt tilpas bagefter.
tirsdag den 6. december 2011
Morgenstund har guld i mund
Har næsten allerede lavet et helt dagsprogram og kl er kun 8.45. Jeg stod op kl. 4.45 og kørte min søn på arbejde - han kan jo godt komme derud selv, men når han skal åbne, skal han hjemmefra kl. 3.40 ... det er da alt for tidligt, så jeg kører ham! Det er super hyggeligt og på sådan en frostkold morgen, føles det næsten som en overlevelsestur. Vi tog varm kaffe med i bilen og sad inde bag de frosne ruder og ventede på at motoren varmede bilen op og smeltede isen på ruderne.
Da jeg var hjemme igen efter at have afleveret ham, var planen egentlig at hoppei seng igen men jeg var pludselig fyldt med energi. Jeg ordnede vasketøj, støvsugede og vaskede gulv ... ikke aktiviteter der plejer at høre til mit morgenprogram. Kl. 7.00 var huset rent og Hugo og jeg gik ud i tusmørket og gik en lang tur. Jeg elsker at se hans begejstring som forplanter sig i hele hans krop. Han springer lystigt afsted foran mig på stierne.
Nu har jeg været i bad og sidder og drikker en kob kaffe inden jeg skal afsted på arbejde. jeg har et rimelig tæt program foran mig, men jeg føler mig ladet op og klar. Bare kom an tirsdag!
Da jeg var hjemme igen efter at have afleveret ham, var planen egentlig at hoppei seng igen men jeg var pludselig fyldt med energi. Jeg ordnede vasketøj, støvsugede og vaskede gulv ... ikke aktiviteter der plejer at høre til mit morgenprogram. Kl. 7.00 var huset rent og Hugo og jeg gik ud i tusmørket og gik en lang tur. Jeg elsker at se hans begejstring som forplanter sig i hele hans krop. Han springer lystigt afsted foran mig på stierne.
Nu har jeg været i bad og sidder og drikker en kob kaffe inden jeg skal afsted på arbejde. jeg har et rimelig tæt program foran mig, men jeg føler mig ladet op og klar. Bare kom an tirsdag!
lørdag den 3. december 2011
Dejlig dag.
Jeg har alt for travlt for tiden. Sådan er det hvert år ved denne tid. Der er regnskabsafslutning, forberedelsen af et nyt år, implementering af dødsyge besparelser og ... i år har jeg ydermere en langtids sygemeldt leder, hvilket betyder at jeg nødtørftigt passer hendes afdeling. Det er ikke specielt tilfredsstillende. Hverken for afdelingen eller for mig - jeg ved ikke havd det efterlader af frustrationer i dem, men hos mig vækker det følelsen af ikke at kunne være tilstrækkeligt tilstede nogen steder, og det er øv. For at prøve at eleminere den følelse, så løber jeg hurtigere og når jeg gør det ... så får jeg ikke holdt de pauser jeg ved jeg har behov for, dagene flyder sammen og indeholder ikke den balance som jeg ved jeg har brug for. Jeg har virkelig trængt til weekend, denne gang. Til at skulle ingen ting, eller i hvertfald kun ting som jeg ved gør godt.
Vågnede ved at Hugo stod ved fodenden af sengen og slikkede og småbed mig i tærene i håbet om at få mig til at stå op og serverer morgenmad for ham. Hans mad var hurtigt serveret, dog ikke helt så hurtigt som den var spist - han er en sand labrador og konstant sulten.
Selv smuttede jeg tilbage i seng og nød varmen fra dynen, følelsen af uendelig god tid og kun få og hyggelige planer forude:
Nu er der ro inden i.
Vågnede ved at Hugo stod ved fodenden af sengen og slikkede og småbed mig i tærene i håbet om at få mig til at stå op og serverer morgenmad for ham. Hans mad var hurtigt serveret, dog ikke helt så hurtigt som den var spist - han er en sand labrador og konstant sulten.
Selv smuttede jeg tilbage i seng og nød varmen fra dynen, følelsen af uendelig god tid og kun få og hyggelige planer forude:
- Jeg har været ude og løbe en dejlig lang tur sammen med min skønne løbeveninde - vi blev blæst godt igennem og var som født på ny efter den tur.
- Har gået dejlig lang tur sammen med Hugo og min søn i ruskende regnvejr. Vi var i klædt alt det tøj vi kunne finde og kunne nyde turen trods vejret og synet af Hugo der svømmede ud efter alle de pinde vi gad at kaste til ham.
- Min søn bød på sen frokost på hyggelig cafe i Valby - føler mig meget priviligeret over at han godt vil mig og mit selvskab.
- Nu skal jeg køre min søn til julefrokost, og på vejen tilbage samler jeg en sød veninde op som skal med her hjem og hygge ...
Nu er der ro inden i.
Abonner på:
Opslag (Atom)