Blomster

Gul i glimt

Berliner glimt

 Frokost i den lille delikatesse butik ved Sredzkistrasse ... åhh himmel!

Kaffe på markedspladsen ved Kollwitzplatz.

Forår i Berlin

Så trækker jeg stikket ud i et par dage og vender snuden mod forår i Berlin. Med dejligt selskab(den bedste af slagsen).Mod spandevis af bløde mælke kaffer. Mod ømme fødder der traver gennem hyggelige gader. Mod fitness for sjælen, på bænken i parken. Mod hoved der tømmes for mylder af arbejds tanker. Mod muligheden for at være. Lige her. Lige nu.

Særpræg

Prøv lige at se en fyr som bor i min have:

Er han mon født sådan, eller er hårene på hoved bare blevet hvide af for mange spekulationer  - har hørt at et pludseligt chok kan fremkalde hvide hår over night. Under alle omstændigheder ligner han ikke de andre fugle i haven og jeg er noget bekymret for om han mon bliver behandlet ordentligt - jeg accepterer ikke mobning i min have, men K siger at jeg skal slappe af .. han skal nok klare sig og at han vel i øvrigt også ser meget glad ud ... Jeg ved nu ikke - hvordan ser en glad lille fugl mon ud? Jeg synes mere han ser målrettet ud - som en der ved hvor han skal hen! Jeg krydser fingre for den lille fyr og håber at haves øvrige fuglebestand har øje for kvaliteterne i mangfoldighed.

ps. ved i øvrigt ikke engang om det er en han ... ved ikke en pind om fugle men noget om at skille sig ud.

Opdatering: Har nu googlet min lille ven fra haven og kan konstaterer at der er tale om farvemuteret fugl - der hersker dog ofte stor forvirring om hvad man skal kalde fænomenet: Er det albinisme, leucisme eller noget helt tredje - puha ...Lidt af en forvirrende byrde at bære for den lille farvemuterede fyr!

Kæp i hjulet

Min plan om at komme til yoga i dag, havde jeg glædet mig meget til at føre ud i livet, men da indtagelse af vegetar brunch på den nye cafe i gågaden har givet kvalme, hovedpine, dej arme og sure opstød der smage af ....vegetar brunch på den nye cafe i gågaden, ligger jeg i stedet på sofaen i stuen og prøver ikke at tænke: RØV og hvis bare ... ville mit liv være perfekt! Det er et tilbagevendende tema for mig: Hvis bare..
I virkeligheden er det jo okay at ligge her i det stille hus, på sofaen, under tæppet(hvis bare ikke det havde været for kvalmen og de sure opstød!!)og puste ud og trække vejret i bund efter en udfordrende uge - alt omkring mig er pakket ned og sofaen står så underligt for sig selv, midt på gulvet, som en øde ø.
Her er klar til maleren som i morgen starter med at pille lagvis af ualmindelig grimt tapet ned. Herfra hvor jeg sidder kan jeg se ikke mindre end 6 forskellige tapeter eller malingsrester i de mest gyselige farver, som er kommet frem da hængeloftet blev fjernet - for ikke at snakke om det tungt negetin gule loft der nu hænger over hoved på mig. Er sikker på at det kommer til at føles som om der er blevet endnu højere til loftet, når først det er malet hvidt.  Mit hjem er under forvandling ... I love it!

Pizza kærlighed

Når ens køkken ser sådan ud:

Fordi at projekt "højt til loftet" greb om sig, udviklede sig, tog overhånd:

Og vi nu venter med længsel på både maler og nyt køkken!
Opleves det som komprimeret, helstøbt og ubetinget kærlighed at: Sidde i fanget i trafikken, på vej hjem fra en arbejds dag der har budt på så uendelig mange facetter af livet - med en stor medarbejder gruppe og rigtig mange familier/brugere som vi kommer tæt på, bliver vi involveret i alt lige fra familieforøgelse, bryllupper, og planer der lykkes samt skilsmisser, dødsfald, bekymringer for børn, sygdom ... livet som det leves og mistes. I dag var en dag hvor det var de tunge hændelser som fyldte og den blev rundet af med en lang og alvorlig snak med min chef om ... fremtiden. Mit hoved summede, som jeg sad der i bilen på vej hjem. Så indtraf miraklet: Min mor ringede for at fortælle at hun havde produceret de lækreste pizzaer som vi enten kunne komme forbi og tage med hjem, eller komme og spise hos dem!!! Det er da omsorg, kærlighed og forkælelse. Ku hun mon mærke hvilken slags dag det havde været i dag?
Tusind tak mor!

Vi kørte forbi og hentede pizzaerne, klar til at sætte i ovnen(som lever lidt endnu) og sidder nu i sofaen glad, mæt og veltilfreds!

Op på hesten igen...

Jeg kom til yoga i går og neeeeej hvor blev jeg straffet for ikke at have været der i næsten 3 uger! Det var som at starte helt fra bunden. Igennem alle 90 minutter blev jeg fulgt af kvalme, svimmelhed og vildt bankende hjerte. Min tanker var vildt forfløjne: Jeg så hvor de andre var, hvordan de klarede sig(bedre end mig!!) jeg kom i tanke om noget jeg havde glemt .. på arbejdet, jeg gned konstant mine øjne fordi jeg ikke kunne abstraherer fra sveden der løb ned i mine øjne, jeg spekulerede på hvad klokken mon var, jeg ... var bestemt ikke i mit rette element! Det var forfærdeligt og fuldstændig vidunderligt. Jeg både hadede og elskede hvert minut. Jeg havde virkelig håbet på at komme derind i dag, men sådan hang det ikke lige sammen. I morgen bliver det nok heller ikke, for der er det løbe dag, men på fredag er jeg tilbage igen med håbet om en mere blid og positiv oplevelse.

Kaffe og jeg holder en pause fra hinanden og blød og lækker mælkeskum(som har den uvane at ende med at klæber til mine sideben) har også trukket sig ... det er hård kost for jeg har et ubetinget afhængighedsforhold!!

Tilbage til det der virker ...

Efter i ugevis at have arbejdet mindst dobbelt så meget som jeg burde, må jeg erkende at tiden til mine private, elskede aktiviteter er skrumpet fuldstændig væk. Jeg har ikke været til yoga i næsten 3 uger!!! Og mine løbeture er kun næsten blevet overholdt - en aflyste jeg fordi jeg var ved at vælte omkuld af træthed og på de andre har jeg humpet efter min veninde, gispende efter vejret. Min form er elendig og det er en ynk! I weekenden kom projekt "Højt til loftet" på tværs af mine planer om yoga(og jo længere jeg udskyder at tage derind igen ... jo nemmere bliver det at undvære)Men: I morgen skal det være. At springe yogaen over, at udelade den sætter spor både mentalt og fysisk. Som jeg har det lige nu, så kalder Bikram på mig!

Mad på den hyggelige måde

Priviligeret

Lørdag i sidste weekend inviterede min søn min på udflugt. Han sad bag rettet, hvilket jeg virkelig skal vænne mig til, og kørte os hele vejen af Strandvejen op til Rungsted kyst. Han havde været her en uge i før og havde set hvordan hele havnen var fuld af isskråninger. Han har vist mig billeder og det er virkelig et smukt og u´sædvagenligt syn. Vi havde håbet at det, trods begyndende varmegrader, fortsat ville være muligt at se. Det var det desværre ikke, alting var smeltet. Vi kørte videre til Isterød hvor vi gik en lang og smuk tur rundt i området omkring hans gamle efterskole. Den er desværre lukket nu, og det er underligt og lidt trist at se det fantastiske område med de skønneste faciliteter stå øde hen. Vi nød det nu alligevel, og han fortalte om alle de minder der dukkede op ved at gense det hele.

Her ved den lille sø, gik han altid hen når han trængte til at være lidt for sig selv. Det er da til at forstå, der er fantastisk smukt ved søen.

 Vi sluttede af med frokost på "Frk. Jensend fristelser"

Som altid hyggelig stemning og dejlig mad.

En super dejlig dag i skønt selvskab!

Højt til loftet

Lørdagen blev som en indskydelse brugt til at hive et gammelt hængeloft ned og til trods for at her nu
t r æ n g e r meget til at blive tapetseret og malet, ser det fantastisk ud.



Der er lavet aftale med maleren og her ender med at blive rigtig fint! Tænk at ens hjem kan forvandle sig så dramatisk.

Berlin

Jeg e l s k e r Berlin! I gennem de sidste 6 år har jeg været utallige gange i Berlin og jeg drømmer altid om hvornår jeg skal tilbage igen. Mit kærligheds forhold til Berlin. begyndte tilbage i 2006 hvor jeg sammen med K besøgte byen for første gang for at løbe marathon. Dengang var alting tilrettelagt så det passede godt i forhold til selve marathonen og vi boede klods op ad Brandenburger Tor hvor start og målområdet er. Vi havde dog masser af tid til at udforske byen og vi endte bla. i Prenzlauerberg hvor vi totalt tabte hjerterne til området.

Jeg elsker de brede gader med de store allé træer på hver side, fortovene sammensat som en vild mosaik af et væld af forskellige brosten, fliser, mursten, asfalt. Jeg elsker myldret af små børn i klapvogne, bæreseler, på løbecykler - børnefamilierne tegner gadebilledet! Der er et utal af små mærkelige butikker med de underligste temaer, der er kunsthåndværkere, der er perlebutikken og der er et hav af forskellige caféer. Der er Øko marked ved Kollwitzplatz ... åhh det marked! Jeg kan bruge timer på at spankulerer rundt på det marked, spise mig igennem de lækreste økoretter, købe ind til selv at lave mad, ose rundt og se på alle de smukke hjemmegjorte øreringe, strømper, tasker, kjoler, legetøj ...you name it! I l o v e it! Når vi tager til Berlin nu, bor vi altid i Prenzlauerberg. Vi har flere favorit steder vi vælger i mellem, men vore yndlings sted er Peters pension - udelukkende pga. beliggenheden i hjertet af det vi elsker aller mest. Selve lejlighederne er hyggelige, men indretningen er et studie i  .... dårlig smag! Til gængæld er Peter og hans søn søde, venlige og hjælpsomme. Vores kommunikation med dem er udfordret af at de ikke taler engelsk og vi ikke taler tysk, men vi får alligevel løst verdens situationen.

Siden 2006 har vi været der hvert år i forbindelse med Marathon. Jeg har været der et par gange med min mor og datter, jeg har været der alene, sammen med min datter 2 gange og oplevet alle julemarkederne og: Lige nu kan jeg se frem til ikke mindre end to ture, med kun en måneds mellemrum. Første gang om små 14 dage sammen med K og derefter en weekend sammen med en veninde.
Det er så dejligt!! Og jeg glæder mig!

Weekenden er begyndt og jeg nyder det!
God weekend til alle.

Kærlighed

Forår

Dejlig dag i dag.
Rolig morgenstund med (nogen af) mine kære.
Et frygtet besøg med mammografi undersøgelse der gav de ønskede tilbagemeldinger.
En tur gennem byen.
Synet af dronningens soldater.
Besøg på Granola.
Blåbær/chokolade tærte. (god blanding!)
Dejlig blød kaffe og de skønneste øjne at se dybt i.
Let om hjertet og kroppen fuld af boblende forår.