Bikram igen ...

Endnu engang blev det et besøg i Thailand der kick startede Bikram yoga. K havde givet sig selv den udfordring, at han ville gå med mig til Kata Hot Yoga hver dag i vores ferie - og der var altså virkelig tale om overvindelse. Han var overbevist om at hans krop, efter en hel barndom og ungdom med fodbold hvor der aldrig blev strukket ud, og de sidste mange år med hård triathlon træning og Ironman konkurencer ... ville få problemer med smidigheden. MEN, det er jo netop det fantastiske ved hot yoga: Den største udfordring er mental. At få sig selv overtalt til at gå til den første time - alle kan være med. Alle kan lære at holde fokus på sig selv og "være lige der hvor du er!" Det er muligt at ham eller hende der står ved siden af dig er langt mere smidig end du og udfører øvelsen med ynde og elegance, men i får begge det samme udbytte ud af at træne.

K var SÅ sej. Han holdt ord og selv om han i starten følte sig MEGET på udebane, så gennemførte han udfordringen og endda med en kæmpe udvikling på bare de par uger vi var i Thailand. Vel hjemme igen, har vi begge meldt os ind i Bikram i Kbh. Bikram går i blodet på en og skaber et afhængighedsforhold - jeg er VILD med det.

Jeg har ikke kommet der siden maj mdr. Jeg var nødt til at accepterer at jeg ikke ville kunne afse tid til det hvis jeg skulle passe min marathon træning, og det har været et savn. Nu er marathonen overstået, og der er igen tid til dejlig yoga.

I dag var en ganske særlig dag: Min søn tog med mig til Yoga - det havde jeg aldrig drømt om ville ske, men han var blevet nysgerig efter at se hvad det mon var. Han stor nød det og gennemførte i flot stil. Jeg nød i den grad at have ham med og jeg var stolt af hvordan han formåede at gå ind i det på stedets præmisser. Han var meget respektfuld omkring det ... og han vil have mere. Resten af dagen har han gået og nydt følelsen og planlæggger med at gå med igen allerede i morgen ... Bikram er magi!!

Thailand

Efter 5 måneders blog pause, vil jeg skrive lidt igen. Jeg har ferie, jeg er nede i tempo - nu kan det lade sig gøre!

Herfra hvor jeg sidder - i min bløde komfortable seng, på mit hotelværelse, har jeg udsigt over hele bugten. Jeg kan se turkisblåt vand så langt øjet rækker. Jeg lytter til lyden af beostærene som holder møde i trætoppene lige uden for mit vinduet, til de thailandske rengøringsdamer som arbejder stødt og roligt i mens de snakker lystigt, storgrinende og med garanti får ordnet hele verdens situationen. Jeg lytter til den tropiske regn som skyller ned. Det er fascinerende! Jeg er overbevist om at jeg kan se himlen lysne og tror på tørvejr senere, men ... en mand i receptionen fortalte mig at det ville regne de næste 2-3 dage! Nu må vi se - det er en af den slags ting man bare må tage som det kommer. Lige nu er vi vældig indstillet på regnvejs aktiviteter: Vi læser, drikker kaffe, læser om den nye regering,(hvor bliver det spændende at følge deres arbejde)tjekker facebook, blunder lidt, har planer om massage senere og sidst men ikke mindst: Vi skal til HOT YOGA! Jeg glæder mig helt vildt! K har udfordret sig selv og har planer om at gå med hver dag i mens vi er her - jeg håber at det holder! Jeg husker tydeligt hvor øm jeg var i kroppen første gang jeg havde gennemført 90 minutters hårdt og krævende hotyoga ... men jeg husker også velværet og nydelsen. Det er kun en uge siden vi løb Berlin marathon, så der er nok af ømme muskler der skal strækkes ud. Jeg har ikke lavet yoga de sidste 4-5 måneder. Det har bare ikke kunne passes ind i mellem arbejde, marathon træning og diverse andre aktiviteter - men jeg savner det og vil nyde det her i det Thailandske.

Nu er der dømt besøg hos de lokale massage kvinder, så jeg må skrive videre senere!

Afsked

I går tog vi den smukkeste afsked med en helt særlig mand, en mand vi i den grad ville ønske verden kunne have beholdt længe endnu.
Vi så ham ikke ofte, men han havde en særlig plads i vores, og i sær K´s liv. Hakikta var K´s onkel, idet han efter indiansk tradition havde adopteret K. Det skete i svedhytten efter en stærk, intens oplevelse hvor både K og Hakikta havde set det samme ... syn, den sammen vision. Da døren i svedhytten åbnede i mellem runderne, så Hakikta på K og sagde: "Fra dette øjeblik er du min nevø"

Personligt nåede jeg ikke at lære ham rigtigt at kende. Jeg har mødt ham en del gange, men egentlig kun haft fornøjelsen af at være sammen med ham en enkelt gang. På mig virekede han som en mand der besad en uudtømmelig kilde af visdom. En mand hvor man bare ønskede at lytte til det han havde på hjertet, en mand der kunne inspirerer og lukke mentale døre op.

Kapellet var fuld af mennesker - venner, familie, naboer, foreningsbekendte fra nær og fjern. Folk var rejst hertil fra USA for at tage afsked med deres kære ven, bror, onkel. Det var tydeligt at vi tog afsked med et menneske som i sit liv har haft en stor betydning for mange mennesker.

Den begravelse jeg oplevede i går, kan ikke sammenlignes med nogen anden begravelse jeg tidligere har oplevet. Den var så personlig og i den grad en festliggørelse af liv, i særdeleshed Hakiktas liv. Det var så smukt og har afsat et kæmpe indtryk hos mig.
Der blev sunget særlige indianske sange, påkaldte ånder, fortalt om Hakiktas opvækst og liv - et liv der har ført ham vidt omkring. Som 10 årig blev han sat på katolsk kostskole, fik klippet sit lange hår af, blev nægtet at tale sit eget sprog, sultet og slået ... det er så svært at forstå og accepterer den måde indianerne er blevet ydmyget og trampet på af deres eget land, et land han endog blev sendt i krig for. Han overlevede Vietnam, men fik som alle andre der er involveret i krig, ar på både krop og sjæl.
Kærligheden førte ham til Danmark og her levede han de sidste godt 20 år, sammen med sin danske kone.
I går blev der festet for ham til hans begravelse. En trommegruppe spillede, der blev danset af af en danser i smuk indiansk dragt til ære for Hakikta.

I en pause blev der lavet tobaco ties - små bitte stofposer med tobak i. For hver pose du laver, lægger du en bøn eller en tanke i og posen lukkes med en knude. Poserne laves i kulørt bomuldsstof og bindes på en snor. Da alle havde produceret de toboco ties de ønskede, gik vi en efter en op og lagde dem på kisten. Den hvide kiste var fyldt med små poser i gult, blådt, grønt og rødt som hver i sær symboliserede alle de mange bønner, tanker og minder der blev sendt afsted til Hakikta.

Alle der havde noget på hjertet kunne komme til orde - mange rejste sig og fortalte deres anekdote, deres minde og om deres følelser.
Kisten blev båret ud til lyden af en sækkepibe der spillede Amazing grace.

I dag sidder oplevelsen stærkt i os og vi sender alle gode tanker, ønsker og bønner afsted til Hakiktas kone som står foran en ufattelig svær tid.

MITAKUYE OUASIN

Helvede i nord

Jeg overhørte uret i morges. Trykkede på snozze knappen i stedet for at stå op og pludselig var jeg alt for sent på den i forhold til den plan jeg havde lagt. Det blev til hurtig morgenmad sammen med K, hvorefter jeg pakkede tasken og cyklede mod stationen - jeg var for sent på den til at cykle til Nørrebro og var derfor hoppet til plan B som indebar et tog noget af vejen. Vel fremme ved stationen kunne jeg konstaterer at der var vrøvl med elevatoren og jeg måtte i stedet slæbe min cykel op af trapperne til perronen ... hvor jeg kom lige i tide til at se toget kører sin vej. Da der var 20 minutter til næste tog, kunne jeg hurtig konstaterer at jeg ikke vil nå frem til Bikram yoga i tide til at deltage i den planlagte morgentime. Jeg slæbte min cykel ned af alle trapperne igen og cyklede nedslået hjem igen.
Hjemme var K ved at være klar til at køre til Tisvildeleje hvor han i dag har deltaget i halvmarathonen "Helvede i nord!" Jeg tog en hurtig beslutning, pakkede termokande, frugt, tæppe, bog, kamera osv. og tog med ham.


Det var en fantastisk smuk køretur til Tisvilde - blå himmel, høj solskin og snoede småveje igennem bugtende bakkedal, forbi idyliske gadekær, smukke bondegårde og langs havet.



Da løbet var skudt i gang, bredte jeg mit tæppe ud på græsset og nød at jeg ingen ting skulle den næste ca. 1½ time inden K løb i mål igen. Det var hyggeligt. Jeg kan godt lide sportsstævner for motionister. Der er en god stemning, folk hepper på hinanden og det er hyggeligt at hilse på de andre deltagere eller tilskuere jeg kender.



På vejen hjem stoppede vi ved Rågeleje og spiste is og nød udsigten ud over havet.

Nu er jeg ladet op til at gense gode kollegaer og tage fat på en kort arbejdsuge

10TAL... med pil op ad.

Dagen har været lige til et 10 tal med pil op ad. Da jeg var færdig med dagens yoga, sad min store datter på bænken i solen udenfor og ventede på mig. Vi gik en tur omkring Fælledvej, handlede lidt i Ukrudt og fortsatte til Blågårdsgade hvor folk sad bænket side ved side og nød påskeferien, solen og en kold øl. Vi slog os ned på en café og hyggede os i mens vi betragtede livet omkring os, inden vi vendte næsen hjem til forstaden.

Til aften har vi fået lækker Indisk Allo gobi (nordindisk vegetar carryret) med hjemmelavede Bhajis -min mand er en super kok og jeg er fyldt af taknemlighed. Det er ikke sådan at jeg ikke kan lave mad, jeg er bare ikke så vild med det. Jeg bliver hektisk af det og usikker på hvordan jeg skal få de forskellige ting til at blive færdige på sammen tid ... måske en konsekvens af at det næsten aldrig er mig der er i køkkenet. Kun når K, som elsker at lave mad, er forhindret.

Billederne yder nok ikke retten fuld retfærdighed - men tag mit ord for det: Det var himmelsk!

K fik en kogebog med Indisk mad i julegave. Den har stået urørt hen i flere måneder, men efter vi er kommet hjem fra vores rejse hvor vi jo bla. var i Little India .... Maden der var eminent og vi er stærkt inspireret. Vi har snart spist os i gennem hele det vegetariske afsnit :-)

Som afrunding på dagen, skal der ses film. Jeg ved endnu ikke hvilken, men et gigantisk nyt digital fjernsyn har sneget sig ind i min stue og skal indvies med en film. Jeg anede ikke at vi på nogen måde manglede et fjernsyn - synes faktisk at var gamle fungerede fint, men ... det kunne ikke vise den kanal som viser FC Barcelona. Dette har åbenbart været et stort afsavn igennem længere tid, for en livslang fan - og det er nu løst! Jeg medgiver at der er god billede kvalitet, men helt ærlig: Det ku ikke betyde mindre, men vi skal jo være her alle sammen :-)

Løb i solen

Jeg har haft den dejligeste morgen løbetur sammen med min skønne veninde. Hvor er det dog meget nemmere at motiverer sig selv til at komme afsted når vejret er som nu. Vi løb rundt om Damhussøen, engen, stationsøen og hjem, i alt små 12 km.. Vi nød synet af annemonerne, af hvidtjørnene som står og lyser om kap med solen , magnolietræerne som er på sit smukkeste netop nu. Vi skal i gang med at løbe mere struktureret, hvis vi skal blive klar til marathon i Berlin til september. To år i træk har jeg gennemført hele marathon programmet for at måtte springe fra pga. sygdom i sidste øjeblik. Sidste år blev jeg opereret 1 uge før, men tog alligevel med de andre til Berlin. Det endte med at jeg gik marathonen - lægerne havde sagt at jeg ikke måtte løbe, men de havde ikke sagt noget om at jeg ikke måtte gå. Det var en helt speciel oplevelse - jeg var jo i form til at løbe og det var underligt at se de andre forsvinde i fuld fart foran mig uden at kunne sætte efter, men det var også en dejlig oplevelse. Jeg fik helt klart nogle andre oplevelser end jeg har fået de gange hvor jeg har løbet. I år må det lykkes igen - kan ikke forestille mig at sygdom 3 år i træk kan spænde ben for planerne. Jeg tror på det!
Samtidig er det også et dilemma Jeg vil gerne løbe og jeg har lovet at gøre det sammen med min veninde, men det kræver meget tid til træning ... tid jeg lige nu også gerne ville bruge på yogaen....
I dag løser jeg dilemmaet ved at gøre begge dele - jeg må af sted mod Bikram yoga :-)

Åhhh ... frihed

Jeg kan altså godt vænne mig til at have fri - til en lang række af dage som er mine egne og kan udfyldes med nøjagtig det jeg får lyst til ... i det øjeblik jeg får lyst. En virkelig positiv ting at alting ikke skal planlægges ned til mindste detalje. Jeg er virkelig vild med mit arbejdsliv, med mit udfordrende job med 1000vis af muligheder - men at have fri slår det nu alligevel!
De sidste dage er "suset langsomt" af sted. Jeg har set dejlige mennesker som jeg ikke havde set et stykke tid, vandret rundt i alverdens små gader med mor og datter, drukket blød kaffe, spist dejlig mad og haft tid til at snakke, snakke og snakke! Vi har fået ordnet forhaven så vi nu ikke længere er en skændsel for kvarteret - der står nu en smuk magnolia busk samt et lille bitte sommerfugletræ på en bund af lys flis.
Jeg har været ude og løbe, til en masse bikram yoga(vildt stolt af mit lille kort som viser at jeg har vovet springet og meldt mig ind - i første omgang i en mdr.) Jeg er altså vild med det!

I dag har K og jeg gået rundt om Søndersø og sluttet af på bryghus skovlyst med kaffe og kage. der var et leben af folk, hunde og massevis af børn som nød solen og slappede af.

Nu vil jeg drikke te i haven og se solen gå ned.

Ha det dejligt derude.