Helvede i nord

Jeg overhørte uret i morges. Trykkede på snozze knappen i stedet for at stå op og pludselig var jeg alt for sent på den i forhold til den plan jeg havde lagt. Det blev til hurtig morgenmad sammen med K, hvorefter jeg pakkede tasken og cyklede mod stationen - jeg var for sent på den til at cykle til Nørrebro og var derfor hoppet til plan B som indebar et tog noget af vejen. Vel fremme ved stationen kunne jeg konstaterer at der var vrøvl med elevatoren og jeg måtte i stedet slæbe min cykel op af trapperne til perronen ... hvor jeg kom lige i tide til at se toget kører sin vej. Da der var 20 minutter til næste tog, kunne jeg hurtig konstaterer at jeg ikke vil nå frem til Bikram yoga i tide til at deltage i den planlagte morgentime. Jeg slæbte min cykel ned af alle trapperne igen og cyklede nedslået hjem igen.
Hjemme var K ved at være klar til at køre til Tisvildeleje hvor han i dag har deltaget i halvmarathonen "Helvede i nord!" Jeg tog en hurtig beslutning, pakkede termokande, frugt, tæppe, bog, kamera osv. og tog med ham.


Det var en fantastisk smuk køretur til Tisvilde - blå himmel, høj solskin og snoede småveje igennem bugtende bakkedal, forbi idyliske gadekær, smukke bondegårde og langs havet.



Da løbet var skudt i gang, bredte jeg mit tæppe ud på græsset og nød at jeg ingen ting skulle den næste ca. 1½ time inden K løb i mål igen. Det var hyggeligt. Jeg kan godt lide sportsstævner for motionister. Der er en god stemning, folk hepper på hinanden og det er hyggeligt at hilse på de andre deltagere eller tilskuere jeg kender.



På vejen hjem stoppede vi ved Rågeleje og spiste is og nød udsigten ud over havet.

Nu er jeg ladet op til at gense gode kollegaer og tage fat på en kort arbejdsuge

10TAL... med pil op ad.

Dagen har været lige til et 10 tal med pil op ad. Da jeg var færdig med dagens yoga, sad min store datter på bænken i solen udenfor og ventede på mig. Vi gik en tur omkring Fælledvej, handlede lidt i Ukrudt og fortsatte til Blågårdsgade hvor folk sad bænket side ved side og nød påskeferien, solen og en kold øl. Vi slog os ned på en café og hyggede os i mens vi betragtede livet omkring os, inden vi vendte næsen hjem til forstaden.

Til aften har vi fået lækker Indisk Allo gobi (nordindisk vegetar carryret) med hjemmelavede Bhajis -min mand er en super kok og jeg er fyldt af taknemlighed. Det er ikke sådan at jeg ikke kan lave mad, jeg er bare ikke så vild med det. Jeg bliver hektisk af det og usikker på hvordan jeg skal få de forskellige ting til at blive færdige på sammen tid ... måske en konsekvens af at det næsten aldrig er mig der er i køkkenet. Kun når K, som elsker at lave mad, er forhindret.

Billederne yder nok ikke retten fuld retfærdighed - men tag mit ord for det: Det var himmelsk!

K fik en kogebog med Indisk mad i julegave. Den har stået urørt hen i flere måneder, men efter vi er kommet hjem fra vores rejse hvor vi jo bla. var i Little India .... Maden der var eminent og vi er stærkt inspireret. Vi har snart spist os i gennem hele det vegetariske afsnit :-)

Som afrunding på dagen, skal der ses film. Jeg ved endnu ikke hvilken, men et gigantisk nyt digital fjernsyn har sneget sig ind i min stue og skal indvies med en film. Jeg anede ikke at vi på nogen måde manglede et fjernsyn - synes faktisk at var gamle fungerede fint, men ... det kunne ikke vise den kanal som viser FC Barcelona. Dette har åbenbart været et stort afsavn igennem længere tid, for en livslang fan - og det er nu løst! Jeg medgiver at der er god billede kvalitet, men helt ærlig: Det ku ikke betyde mindre, men vi skal jo være her alle sammen :-)

Løb i solen

Jeg har haft den dejligeste morgen løbetur sammen med min skønne veninde. Hvor er det dog meget nemmere at motiverer sig selv til at komme afsted når vejret er som nu. Vi løb rundt om Damhussøen, engen, stationsøen og hjem, i alt små 12 km.. Vi nød synet af annemonerne, af hvidtjørnene som står og lyser om kap med solen , magnolietræerne som er på sit smukkeste netop nu. Vi skal i gang med at løbe mere struktureret, hvis vi skal blive klar til marathon i Berlin til september. To år i træk har jeg gennemført hele marathon programmet for at måtte springe fra pga. sygdom i sidste øjeblik. Sidste år blev jeg opereret 1 uge før, men tog alligevel med de andre til Berlin. Det endte med at jeg gik marathonen - lægerne havde sagt at jeg ikke måtte løbe, men de havde ikke sagt noget om at jeg ikke måtte gå. Det var en helt speciel oplevelse - jeg var jo i form til at løbe og det var underligt at se de andre forsvinde i fuld fart foran mig uden at kunne sætte efter, men det var også en dejlig oplevelse. Jeg fik helt klart nogle andre oplevelser end jeg har fået de gange hvor jeg har løbet. I år må det lykkes igen - kan ikke forestille mig at sygdom 3 år i træk kan spænde ben for planerne. Jeg tror på det!
Samtidig er det også et dilemma Jeg vil gerne løbe og jeg har lovet at gøre det sammen med min veninde, men det kræver meget tid til træning ... tid jeg lige nu også gerne ville bruge på yogaen....
I dag løser jeg dilemmaet ved at gøre begge dele - jeg må af sted mod Bikram yoga :-)

Åhhh ... frihed

Jeg kan altså godt vænne mig til at have fri - til en lang række af dage som er mine egne og kan udfyldes med nøjagtig det jeg får lyst til ... i det øjeblik jeg får lyst. En virkelig positiv ting at alting ikke skal planlægges ned til mindste detalje. Jeg er virkelig vild med mit arbejdsliv, med mit udfordrende job med 1000vis af muligheder - men at have fri slår det nu alligevel!
De sidste dage er "suset langsomt" af sted. Jeg har set dejlige mennesker som jeg ikke havde set et stykke tid, vandret rundt i alverdens små gader med mor og datter, drukket blød kaffe, spist dejlig mad og haft tid til at snakke, snakke og snakke! Vi har fået ordnet forhaven så vi nu ikke længere er en skændsel for kvarteret - der står nu en smuk magnolia busk samt et lille bitte sommerfugletræ på en bund af lys flis.
Jeg har været ude og løbe, til en masse bikram yoga(vildt stolt af mit lille kort som viser at jeg har vovet springet og meldt mig ind - i første omgang i en mdr.) Jeg er altså vild med det!

I dag har K og jeg gået rundt om Søndersø og sluttet af på bryghus skovlyst med kaffe og kage. der var et leben af folk, hunde og massevis af børn som nød solen og slappede af.

Nu vil jeg drikke te i haven og se solen gå ned.

Ha det dejligt derude.

Bikram yoga x 5

I dag fungerede det virkelig. Jeg nød hvert sekund og oplevede et flow timen igennem - fantastisk følelse! Jeg har 2 dage tilbage af mit 10 dages introkort og regner med at kunne tage derind både tirsdag og onsdag og ... så køber jeg en måned mere. Jeg bliver simpelthen nødt til at blive ved lidt endnu! Eftermiddagen og aften er nydt i solen på terassen med dejligt selskab af familien. Det er blevet til grillet svampe til mig og saftige burgere til de andre. Hvor er det dog über skønt at solen er fremme - og efter alt at dømme fortsætter med at skinne på os hele påsken.

Hviledag

Mine ben siger HVILE idag. Jeg kan mærke at de har været på overarbejde med 4 gange hård yoga og løb i ugens løb. Jeg havde planlagt at jeg skulle have været til undervisning her til formiddag, men har i stedet valgt at nusse omkring i morgenkåbe og hygge mig. Jeg tror det bliver en søndag med praktiske gøremål inde og i haven som ligger badet i sol. Måske en lille løbetur senere i det gode vejr ogikke mindst: Hygge med min mor senere - livet er gavmildt!

Bikram yoga x 4

Endnu en hot yoga time er gennemført, og det var virkelig en udfordring i dag. Jeg følte mig rigtig godt tilpas, følte mig klar til at overgive mig til øvelserne, til varmen, til energien i rummet. Jeg var inde i rummet ca. 10 minutter før undervisningen begyndte. Jeg lagde mig og lå med lukkede øjne og forsøgte at komme rigtig tilstede i rummet. Lade tankerne fare og være 100 % tilstede. Da underviseren Coco trådte ind og bad os alle om at rejse os, mærkede jeg svimmelheden med det samme. Ikke nok til at slå benene væk under mig, og varede kun et øjeblik. Sådan fortsatte det hele timen igennem. Jeg gennemførte det meste af programmet, men måtte ind i mellem fokuserer rigtig meget på ... ikke at gi svimmelheden opmærksomhed. Det levede ikke rigtig op til mine egne forventninger. Jeg havde virkelig forestillet mig at jeg nu ved min 4. time ville have gjort fremskridt, og i stedet føltes det som om jeg fik sværere ved at udføre øvelserne. Det faktum forstyrede virkelig mit nærvær og tilstedeværelse. Mine tanker begyndte at løbe af med mig. Masser af bebrejdene tanker: Øv hvor er du dårlig, måske er dette her slet ikke noget for dig... Det er fantastisk som ens eget hoved kan spænde ben for en! Da jeg havde været i bad talte jeg lidt med Coco. Fortalte hende hvordan jeg havde haft det i dag, og om svimmelheden. Hun spurgte om jeg havde drukket kaffe .... Ja, en enkelt kob måtte jeg jo indrømme. Hun forklarede at det sagtens kunne være en del af forklaringen, ligesom evt. manglende vand, hvad jeg lavede i går, min mentale tilstand kunne spille ind. Hun forklarede mig, at det var vigtigt at være tilstede med hvad der nu engang var. At alle timer er forskellige og uanset om man var nødt til at ligge ned hele timen, så skulle man holde fokus på de processer som foregår inde i en selv - hvad fortæller kroppen os. Jeg fortalte at jeg havde været meget utilfreds med mig selv og tænkt bebrejdende tanker. Ja, sagde hun ... egoet! Altid vil vi være gode, altid vil vi kræve 100 % af os selv - det er en tilvænning! I øvrigt sagde hun også at det var meget normalt at have de sådan på sin 4. time og at alle oplever det i ny og næ - det er jo en tryst. Hun sagde at det bedste man kunne gøre var, at komme igen meget snart.... Så mon ikke jeg skal til min 5. time i morgen? Jeg tror det!