fredag den 15. april 2011
Weekend fri og fristende
Fik hurtigt dagens arbejde for hånden og har tilbragt resten af dagen i dejlige kvinders selskab, slentre tur i nyhavn og bløde kaffer. Det er blevet til en dejlig løbetur og nu slår jeg mave oven på et vidunderligt festmåltid imes jeg betragter den smukke solnedgang over vestvolden. Weekenden ligger fristende og fri uden forudindgået aftaler, men en ting er sikkert: Jeg må til Bikram yoga igen i morgen og jeg glæder mig. Jeg havde en blandet oplevelse i går. Jeg havde nemmere ved at komme igennem hele programmet uden de store tankemæssige uvendinger. Jeg følte mig mentalt oven på og blev ikke indfanget af tankerspin om hvor lang tid der mon var igen, hvornår vi mon skulle drikke et sip vand igen ... og lignende udflugter. Tilgængæld oplevede jeg en lille tilbøjelighed til svimmelhed. Det ramte mig sjov nok oftes når vi et kort øjeblik skulle stå stille i mellem øvelserne. Det var lidt generende. Min balance var i øvrigt heller ikke i top. Det føltes sværre at gennemføre balanceøvelserne(som der er mange af) - ved ikke om det måske var en smule træthed over at være der to dage i træk, for lidt vand, for meget kaffe ... ved det ikke. Jeg har i øvrigt en meget stærk fornemmelse af, at min højre og venstre side er meget forskellig. Sjov nok fungerer det bedst for mig når vi balancerer på venstre ben, på trods af at jeg er meget højrehåndet og stort set ingen ting kan med venstre. Jeg er også mere smidig i venstre side - gad vide hvorfor der er denne forskel som jeg oplever som meget udtalt?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar