Bikram yoga x 4

Endnu en hot yoga time er gennemført, og det var virkelig en udfordring i dag. Jeg følte mig rigtig godt tilpas, følte mig klar til at overgive mig til øvelserne, til varmen, til energien i rummet. Jeg var inde i rummet ca. 10 minutter før undervisningen begyndte. Jeg lagde mig og lå med lukkede øjne og forsøgte at komme rigtig tilstede i rummet. Lade tankerne fare og være 100 % tilstede. Da underviseren Coco trådte ind og bad os alle om at rejse os, mærkede jeg svimmelheden med det samme. Ikke nok til at slå benene væk under mig, og varede kun et øjeblik. Sådan fortsatte det hele timen igennem. Jeg gennemførte det meste af programmet, men måtte ind i mellem fokuserer rigtig meget på ... ikke at gi svimmelheden opmærksomhed. Det levede ikke rigtig op til mine egne forventninger. Jeg havde virkelig forestillet mig at jeg nu ved min 4. time ville have gjort fremskridt, og i stedet føltes det som om jeg fik sværere ved at udføre øvelserne. Det faktum forstyrede virkelig mit nærvær og tilstedeværelse. Mine tanker begyndte at løbe af med mig. Masser af bebrejdene tanker: Øv hvor er du dårlig, måske er dette her slet ikke noget for dig... Det er fantastisk som ens eget hoved kan spænde ben for en! Da jeg havde været i bad talte jeg lidt med Coco. Fortalte hende hvordan jeg havde haft det i dag, og om svimmelheden. Hun spurgte om jeg havde drukket kaffe .... Ja, en enkelt kob måtte jeg jo indrømme. Hun forklarede at det sagtens kunne være en del af forklaringen, ligesom evt. manglende vand, hvad jeg lavede i går, min mentale tilstand kunne spille ind. Hun forklarede mig, at det var vigtigt at være tilstede med hvad der nu engang var. At alle timer er forskellige og uanset om man var nødt til at ligge ned hele timen, så skulle man holde fokus på de processer som foregår inde i en selv - hvad fortæller kroppen os. Jeg fortalte at jeg havde været meget utilfreds med mig selv og tænkt bebrejdende tanker. Ja, sagde hun ... egoet! Altid vil vi være gode, altid vil vi kræve 100 % af os selv - det er en tilvænning! I øvrigt sagde hun også at det var meget normalt at have de sådan på sin 4. time og at alle oplever det i ny og næ - det er jo en tryst. Hun sagde at det bedste man kunne gøre var, at komme igen meget snart.... Så mon ikke jeg skal til min 5. time i morgen? Jeg tror det!