mandag den 25. april 2011

Helvede i nord






Jeg overhørte uret i morges. Trykkede på snozze knappen i stedet for at stå op og pludselig var jeg alt for sent på den i forhold til den plan jeg havde lagt. Det blev til hurtig morgenmad sammen med K, hvorefter jeg pakkede tasken og cyklede mod stationen - jeg var for sent på den til at cykle til Nørrebro og var derfor hoppet til plan B som indebar et tog noget af vejen. Vel fremme ved stationen kunne jeg konstaterer at der var vrøvl med elevatoren og jeg måtte i stedet slæbe min cykel op af trapperne til perronen ... hvor jeg kom lige i tide til at se toget kører sin vej. Da der var 20 minutter til næste tog, kunne jeg hurtig konstaterer at jeg ikke vil nå frem til Bikram yoga i tide til at deltage i den planlagte morgentime. Jeg slæbte min cykel ned af alle trapperne igen og cyklede nedslået hjem igen.
Hjemme var K ved at være klar til at køre til Tisvildeleje hvor han i dag har deltaget i halvmarathonen "Helvede i nord!" Jeg tog en hurtig beslutning, pakkede termokande, frugt, tæppe, bog, kamera osv. og tog med ham.


Det var en fantastisk smuk køretur til Tisvilde - blå himmel, høj solskin og snoede småveje igennem bugtende bakkedal, forbi idyliske gadekær, smukke bondegårde og langs havet.



Da løbet var skudt i gang, bredte jeg mit tæppe ud på græsset og nød at jeg ingen ting skulle den næste ca. 1½ time inden K løb i mål igen. Det var hyggeligt. Jeg kan godt lide sportsstævner for motionister. Der er en god stemning, folk hepper på hinanden og det er hyggeligt at hilse på de andre deltagere eller tilskuere jeg kender.



På vejen hjem stoppede vi ved Rågeleje og spiste is og nød udsigten ud over havet.

Nu er jeg ladet op til at gense gode kollegaer og tage fat på en kort arbejdsuge

Ingen kommentarer:

Send en kommentar