fredag den 22. april 2011

Åhhh ... frihed

Jeg kan altså godt vænne mig til at have fri - til en lang række af dage som er mine egne og kan udfyldes med nøjagtig det jeg får lyst til ... i det øjeblik jeg får lyst. En virkelig positiv ting at alting ikke skal planlægges ned til mindste detalje. Jeg er virkelig vild med mit arbejdsliv, med mit udfordrende job med 1000vis af muligheder - men at have fri slår det nu alligevel!
De sidste dage er "suset langsomt" af sted. Jeg har set dejlige mennesker som jeg ikke havde set et stykke tid, vandret rundt i alverdens små gader med mor og datter, drukket blød kaffe, spist dejlig mad og haft tid til at snakke, snakke og snakke! Vi har fået ordnet forhaven så vi nu ikke længere er en skændsel for kvarteret - der står nu en smuk magnolia busk samt et lille bitte sommerfugletræ på en bund af lys flis.
Jeg har været ude og løbe, til en masse bikram yoga(vildt stolt af mit lille kort som viser at jeg har vovet springet og meldt mig ind - i første omgang i en mdr.) Jeg er altså vild med det!

I dag har K og jeg gået rundt om Søndersø og sluttet af på bryghus skovlyst med kaffe og kage. der var et leben af folk, hunde og massevis af børn som nød solen og slappede af.

Nu vil jeg drikke te i haven og se solen gå ned.

Ha det dejligt derude.

2 kommentarer:

  1. Hej Anette
    Spændende blog du har her. Jeg glæder mig til at følge dig. Jeg har også været en tur rundt om bikram og er lidt hoppet fra det igen, men vil meget gerne høre mere omkring dine oplevelser i studiet :)
    Rigtig god påske til dig.
    Kh Tanja

    SvarSlet
  2. Hej Tanja
    Tak skal du ha :-)Lige nu stor nyder jeg Bikram yoga, men det er ikke givet at det er der jeg skal blive. Jeg er stadig ny i yogaens verden. De fleste erfaringer har jeg fra yoga i fittnes centre. Super undervisere, dejlig yoga men omgivelserne er ikke altid de bedste. Et sted hvor jeg gik hos en fantastisk underviser, der lå hans time samtidg med at der var spinning i salen neden under. Vi kunne konstant høre den høje musik og underviseren der råbte motiverernde til sine elever... dårlig kombi med yoga, selvom vores underviser sagde at det blot var en øvelse i at " være med det som er". Oven i at Bikram yogaen er dejlig og vanedannende, så nyder jeg ogå at det foregår i omgivelser på yogaens betingelser :-)
    Også rigtig god påske til dig.
    Kh. Anette

    SvarSlet