onsdag den 13. april 2011

Hot, hot yoga

Jeg overgiver mig ... Bikram yoga er Vildt! Vildt hårdt, vildt fristende, vildt udfordrende, vildt varmt, vildt dejligt og stærkt vanedannende! Jeg har gået og overvejet det, forsøgt at overbevise mig selv om at når det gik godt med hot yoga i Thailand, så skulle det også nok gå godt med Bikram yoga her i DK. Jeg var der for første gang i mandags - det er altså en udfordring for mig at nå det til tiden. At forlade min arbejdsplads i tide, navigerer gennem eftermiddagens myldretrafik fra Ballerup til Nørrebro, finde en parkeringsplads, indløse parkeringsbillet ... og samtidig stå omklædt, rolig og afbalanceret når timen begynder - men det lykkedes til dels! Serien af øvelser er nøjagtig den samme som i Thailand. Det var dejligt og tog toppen af at opleve mig selv som en hund i et spil kegler. Jeg havde set og prøvet øvelserne før og trods lidt usikkerhed, så gik det rigtig godt. Jeg nød det. Nød varmen, de grundige instruktioner, seriøsiteten, roen og samværet med de øvrige yogier. Det er et krævende program og min energi svandt lidt før afrundingen af de 90 minutter, men jeg gennemførte. I går holdt jeg hvile dag(ku i øvrigt heller ikke have nået det pga. arbejde). Jeg var egentlig ikke øm i kroppen, men har jeg tilgængæld godt kunne mærke lidt i baglårende i dag, hvor jeg alligevel har været til min 2. time. Det var en anden underviser med nogle lidt andre instruktioner til de samme øvelser, hvilket kun er fint. Jeg er solgt - jeg må derind igen i morgen. Planlægger allerede hvordan jeg kan tage flugten kl. 16.00 selvom mit eftermiddagsmøde først slutte kl. 17.00... mon ikke det går. Det skal det!! Namaste Anette

Ingen kommentarer:

Send en kommentar