Har næsten allerede lavet et helt dagsprogram og kl er kun 8.45. Jeg stod op kl. 4.45 og kørte min søn på arbejde - han kan jo godt komme derud selv, men når han skal åbne, skal han hjemmefra kl. 3.40 ... det er da alt for tidligt, så jeg kører ham! Det er super hyggeligt og på sådan en frostkold morgen, føles det næsten som en overlevelsestur. Vi tog varm kaffe med i bilen og sad inde bag de frosne ruder og ventede på at motoren varmede bilen op og smeltede isen på ruderne.
Da jeg var hjemme igen efter at have afleveret ham, var planen egentlig at hoppei seng igen men jeg var pludselig fyldt med energi. Jeg ordnede vasketøj, støvsugede og vaskede gulv ... ikke aktiviteter der plejer at høre til mit morgenprogram. Kl. 7.00 var huset rent og Hugo og jeg gik ud i tusmørket og gik en lang tur. Jeg elsker at se hans begejstring som forplanter sig i hele hans krop. Han springer lystigt afsted foran mig på stierne.
Nu har jeg været i bad og sidder og drikker en kob kaffe inden jeg skal afsted på arbejde. jeg har et rimelig tæt program foran mig, men jeg føler mig ladet op og klar. Bare kom an tirsdag!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar