Jeg er bestemt ikke morgen sur, men jeg er afgjort heller ikke typen som springer frisk ud af sengen og er i gang med det samme - jeg er vel nærmest bare sådan lidt morgen langsom. Jeg elsker at gi mig god tid, sidde længe over morgenmaden og mærke hvordan krop og sjæl langsomt vågner op. Jeg gør dog undtagelser, som nu i dag, hvor jeg står op kl. 4.45., springer i tøjet og sidder i bilen på vej mod min søns arbejdsplads inden kl. er 5.00. Alternativet er at han skal afsted hjemmefra kl. 4.00 og da det kun er meget sjældent at han møder så tidligt, så øser jeg min moder kærlighed ud over ham i disse situationer, og kørere ham.
Jeg plejer at køre hjem igen, men i dag kørte jeg direkte på arbejde. Jeg skal på konference i Jylland de kommende to dage og har masser af arbejde jeg gerne vil have for hånden, inden jeg tager afsted.
Ergo låste jeg mig ind på min arbejdsplads kl. 6.00 i morges. Jeg forventede at komme til mørke lokaler, men her var tændt lys og Hanne var igang med at gøre rent. Sådan er det jo for Hanne - hver dag er hun tidligt oppe og cykler rundt i mellem flere forskellige arbejdspladser og gør rent, inden folk møder ind. Jeg har mødt hende enkelte gange før og hun har aldrig ondt af sig selv på trods af hendes lidt "ensomme" arbejdssituation og det tidlige mødetidspunkt. Til gængæld har hun meget overskud og omtanke for andre: "Jamen Herregud, skal du nu møde så tidligt? Nu passer du på dig selv, ikk? Du må ikke arbejde for meget" osv.
Da vi havde taget afsked, gik jeg i køkkenet og satte kaffe over og pludselig kunne jeg høre at døren blev låst op igen. Det var Hanne der kom tilbage - hun havde været til bageren og hente "en basse til din morgen kaffe" Sikken en venlighed og omtanke for et andet menneske! Denne venlighed vil jeg tage med mig i dag - tænk hvor nemt vi kan gøre en lille, bitte, venlig forskel for et andet menneske... En basse som varmer!
Namaste
Ingen kommentarer:
Send en kommentar