Når man er syg, så skal man mærke hvordanman langsomt får det bedre dag for dag. Man skal mærke hvordan man begynder at overveje om dette er den sidste sygedag. Om verden snart kan regne med én igen.
Sådan har det bare ikke været denne gang. Min hals er blevet bedre, men jeg har følt mig mere og mere elendigt tilpas. Mit hoved dunker, jeg har ondt i tænderne og jeg er T.R.Æ.T. hele tiden. Meget mod min vilje kørte jeg, hvad jeg tænkte ville være "et smut" forbi vagtlægen og mødte det halve af storkøbenhavns indbyggere, småklynkende, hostende og snottet. Jeg ventede 1 time og 10 minutter førend det blev min tur. Diagnose: Pande/kæbe/Bihulebetændelse. Meget heldig at jeg tog mig sammen og kørte derud - nu er jeg tilbage i mit hjørne i sofaen og venter på at medikamenterne virker. Og de har bare at virke hurtigt. Alt det der med at accepterer tingenes tilstand, at være med hvad der nu engang er i det givne øjeblik ... det må altså vente til en anden gang. Jeg er tilmeldt worshop i Bikram Cph. i morgen ... og jeg har G.L.Æ.D.E.T. mit SÅ meget til at fordybe mig, at få forklaret, at kunne spørge inde til ... men realistisk set er oddsene nok ikke for gode ... men jeg har ikke opgivet endnu. Måske sker der mirakler med mit helbred i nat! Jeg krydser fingre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar