mandag den 5. marts 2012

Tilbage til det der virker ...

Efter i ugevis at have arbejdet mindst dobbelt så meget som jeg burde, må jeg erkende at tiden til mine private, elskede aktiviteter er skrumpet fuldstændig væk. Jeg har ikke været til yoga i næsten 3 uger!!! Og mine løbeture er kun næsten blevet overholdt - en aflyste jeg fordi jeg var ved at vælte omkuld af træthed og på de andre har jeg humpet efter min veninde, gispende efter vejret. Min form er elendig og det er en ynk! I weekenden kom projekt "Højt til loftet" på tværs af mine planer om yoga(og jo længere jeg udskyder at tage derind igen ... jo nemmere bliver det at undvære)Men: I morgen skal det være. At springe yogaen over, at udelade den sætter spor både mentalt og fysisk. Som jeg har det lige nu, så kalder Bikram på mig!

1 kommentar:

  1. Vi glæder os til en rapport om hvordan det gik. Jeg kender kun alt for godt det med at glemme det private, når arbejde står i flammer. Det går nok en tid, men ikke evigt. Tilbage til det der virker!

    SvarSlet