Op på hesten igen...

Jeg kom til yoga i går og neeeeej hvor blev jeg straffet for ikke at have været der i næsten 3 uger! Det var som at starte helt fra bunden. Igennem alle 90 minutter blev jeg fulgt af kvalme, svimmelhed og vildt bankende hjerte. Min tanker var vildt forfløjne: Jeg så hvor de andre var, hvordan de klarede sig(bedre end mig!!) jeg kom i tanke om noget jeg havde glemt .. på arbejdet, jeg gned konstant mine øjne fordi jeg ikke kunne abstraherer fra sveden der løb ned i mine øjne, jeg spekulerede på hvad klokken mon var, jeg ... var bestemt ikke i mit rette element! Det var forfærdeligt og fuldstændig vidunderligt. Jeg både hadede og elskede hvert minut. Jeg havde virkelig håbet på at komme derind i dag, men sådan hang det ikke lige sammen. I morgen bliver det nok heller ikke, for der er det løbe dag, men på fredag er jeg tilbage igen med håbet om en mere blid og positiv oplevelse.

Kaffe og jeg holder en pause fra hinanden og blød og lækker mælkeskum(som har den uvane at ende med at klæber til mine sideben) har også trukket sig ... det er hård kost for jeg har et ubetinget afhængighedsforhold!!