Dyrlægen vurderede at han var nødt til at beholde Hugo så han kunne få taget nogle røntgenbilleder og blodprøver. Vi havde mistanke om at han måske havde slugt noget plastik - han splitter glad og gerne ting i atomer hvis han keder sig og forleden gik det ud over et lille sæt plastikbøtter. Vi syntes at han dårlige mave begyndte efter balladen med plastikbøtterne og frygtede at han havde slugt nogle små stykker plastik.
Vi kunne ringe til dyrlægen og få besked i efter et par timer og gik og vred hænder for vores lille vovse. Heldigvis ser det ikke ud til at der sidder noget fast i hans tarmsystem, men han har en infektion som mere ser ud til at skyldes at klovnen måske har spist et ådsel .... han æder fortsat ALT og vores hyggelige ture på skovstierne udnytter han åbenbart til at få lidt kosttilskud.... lille tosse!
Han er på antibiotika og skånekost. Vi håber at han hurtigt er på toppen igen og at han problemer er klaret med den behandling han nu har fået.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar