søndag den 5. februar 2012
Besøg fra Singapore
Min storebror har været i Danmark sammen med hans to medarbejdere Adrian og Sito. De ankom samtidig med at vinteren kom til Danmark. En stor temperatur forskel på de hjemlige 25-30 grader og de minus 12-14 grader som vi nåede ned på imens de var her - og sne! De havde begge optaget film af sneen som de skulle hjem og vise frem for familie og venner. Det er nøjagtig lige så spændende og fremmedartet for dem at være her, som det er for os når vi rejser ud.
Vi havde inviteret dem hjem til dansk traditionel julemiddag. Sito er vild med flæskesvær - har været hos slagteren og købt friske flæskesvær i mens han var her. Min bror køber altid poser med flæskesvær med til ham når han har været hjemme i DK, men Sito glædede sig til at prøve flæskesværene fra flæskestegen. Det blev en hyggelig aften - da først ørene havde tunet ind på den dialekt engelsk tales i Singapore, var der masser af tale om.
Etiketter:
Familien
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar