Uventet venlighed

Lige for tiden oplever jeg en form for modvind som jeg ikke har prøvet tidligere.En gruppe af mennesker har, i arbejdsmæssig sammenhæng, sat mig godt og grundig udenfor fællesskabet - sådan ser det ikke ud fra deres perspektiv. De mener det et valg som jeg har taget, og af en eller anden grund mener de at det giver dem frikort til at sige og gøre som det passer dem. Det medfører nogle udtalelser som er meget sårende og uforsonlige, og som går forbi mine forsvarsværker og gør mig ked af det. Forleden var jeg til møde med denne gruppe af kvinder - vi var bragt sammen for at få talt situationene igennem. To gange under det 2 timer lange møde, bad jeg om timeout - jeg var nødt til at forlade rummet for ikke at få udleveret mig selv og mine følelser forand disse uforsonlige kvinder. Jeg gik ned i rådhusets kælder og låste mig inde på toilettet. Anden gang jeg gik derned, kunne jeg ikke holde mine tåre tilbage til jeg var inde i selve toiletbåsen - lige så snart jeg var nede i kælderen og troede jeg var alene, fik tårene frit løb. Det betød at den stakkels unge mand som var i gang med at gøre toiletterne rene, fik synet af mit forgrædte ansigt. " Hvad er der dog i vejen med dig, er du okay?" spurgte han. "Nej ikke helt" sagde jeg og låste mig inde i båsen. Da jeg lidt sener låste mig ud igen, stod han der endnu. "Går det bedre nu?" Spurgte han. Jeg sagde til ham at jeg var til et møde som ikke var så sjovt, men at det gik lidt bedre. "Ved du hvad, der bliver sagt så meget lort her på rådhuset" Sagde han. "Hver dag bliver der sagt lort til mig - du skal ikke tage det så tungt" Han klappede mig på skulderen og smilede venligt. Den empati som i den grad manglede oppe i mødelokalet, den mødte jeg fra helt uventet side. Han blev ligesom min maskot. Jeg tog ham og hans venlighed med mig og det gav mig mod til at gå op og fortsætte mødet. Han mindede mig om at venlighed og empati stadig eksisterede ude i den virkelige verden ... jeg skulle bare klare mig igennem mødet.

 "Alt hvad vi er, er et resultat af, hvad vi har tænkt. Hvis en mand taler eller handler med ondt i tankerne, vil smerte følge ham. Hvis en mand taler eller handler med en ren tanke, vil lykke følge ham; som en skygge, der aldrig forlader ham."
Buddha (563-483 f. Kr.)