Det er altså intenst at lave yoga sammen så mange og så tæt. Ens eget åndedræt blander sig med lydene af naboens åndedræt og du føler virkelig de synkroniserede bevægelser - man er nødt til at synkroniserer, ellers støder man sammen og forstyrer hinanden.
Ud af de 53 der deltog, var 5 mænd. Det betød at der var 48 kvinder i omklædningen - sikken en energi der var. Der blev snakket på mange sprog, der blev grint og udvekslet lykønskninger for det nye år. Jeg er vild med alle de unge kvinder der kommer derinde. Vild med deres power, skønhed og vilje - de skal nok klare sig godt. Det er en fornøjelse at lytte til deres snak og udveksling af tanker ... min indre observatør fornægter sig ikke og jeg bliver glad over at høre hvad disse kvinder har på hjertet og hvad de står for <3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar