fredag den 24. februar 2012

Længe ventet weekend

Så blev det endelig weekend - sådan rigtig weekend uden arbejde! Jeg trænger virkelig til at holde fri og skulle ingen ting og jeg kørte tidligt fra job. Jeg startede weekenden på "Frk. Jensens fristelser" sammen med en god kollega. Skønt at sidde og snakke uforpligtende sammen og om alt og ingen ting, ikke at skulle nå noget, langsomt at mærke at skuldrene falder ned på plads og tempoet sænker sig .. ahh!
Det er også blevet til en sen eftermiddags løbetur med min Viking veninde. Dejligt mildt i vejret.

Nu står den på ren hygge og afslapning!

søndag den 19. februar 2012

En bid vej endnu



Helt færdigt nået det altså langt fra at blive, men vi er klar til at byde de nye brugere velkommen i morgen :-)

lørdag den 18. februar 2012

Arbejdsdag

NU begynder det endelig at ligene noget! I hvertfald hvis man står det rigtige sted, med front den rigtige vej og ser lige ud! Det bliver en fantastisk daginstitution - mulighedernes sted. Der bliver en kæmpe sal med mulighed for at dele op i 2 rum, der bliver to store læringsrum. Et vi indretter til bibliotek og et som værksted. Der bliver produktionskøkken som er indrettet efter alle kunstens regler(håber aldrig køkkenpersonalet bliver syge, for jeg vil ikke kunne finde ud af så meget som at koge et æg under de professionelle forhold), et cafeområde med et lille køkken hvor børnene kan være med til at lave mad og nogle dejlige, rummelige og hyggelige stuer. Alle rum er lyse, venlige og gennemtænkte. Desværre bliver alt ikke færdigt til at modtage børn og forældre mandag morgen. Grupperummene bliver færdige ... Det bliver en KÆMPE udfordring for personalet det første stykke tid. Vi var blevet lovet at alt stod klar til indflytning for en uge siden, men det har LANGT fra holdt stik. Det vælter rundt med håndværkere stadig og der er kun i morgen til at få lagt sidste hånd på sagerne inden børnene begynder at strømme ind. De mangler eks. døre i alle voksen toiletter ...fik af vide at det ikke havde første prioritet, men helt ærlig: Personalet skal da for fanden kunne komme på toilet, ikk?
Jeg er SÅ stolt af personalet som har knoklet hele ugen og gjort en fantastisk indsats. Jeg håber og ber til at forældre vil se med venlighed på forholdene i de kommende uger indtil håndværkerne bliver færdige, eller i hvertfald som minimum rette deres frustrationer det rette sted.

I morgen står den på endnu en arbejdsdag, men det er okay. Nu hvor det begynder at tage form, er det knapt så frustrerende som det var i starten af ugen hvor ingen ting gik som planlagt. MEN, jeg er træt - alle er trætte. Det bliver en uge hvor vi må trække på reserverne.

fredag den 17. februar 2012

Ikke rigtig weekend

Denne dag har jeg:

  • Ikke lyttet til mig krop
  • Ikke spist ret meget rigtig mad.
  • Ikke drukket vand, men spandevis af kaffe.
  • været oppe i det røde felt utallige gange.
  • skældt skrapt på nogen som fortjente det ... og nogle som måske slet ikke fortjente det
  • Opgivet mere end en gang ... og alligevel forsøgt at fatte mod.
  • Gået rundt på byggepladsen uden overtøj på(ondt i halsen nu)
  • Ledt efter ALT muligt og fundet meget lidt.
  • Indgået aftaler
  • Lyttet til forklaringer - prøvet at se ud som om at jeg forstod alle de tekniske begrundelser for hvorfor ting var som de var og ikke som de skulle være.
  • Fundet løsninger
  • skabt resultater og genvundet modet og troen på at det lykkes at blive klar til mandag morgen hvis vi alle sammen holder tempoet oppe både lørdag og søndag...
Er landet i min sofa. Jeg er træt og min ryg gør ondt af at have rendt rundt i 12 timer i mellem bygninger, containere og ... Gad godt have en rigtig weekend i sigte!

torsdag den 16. februar 2012

onsdag den 15. februar 2012

I bedring

Det går fremad med den lille vovse. Han er stadig lidt slatten i det, men maven er så småt begyndt at fungerer igen. Han er tilsyneladende ikke helt tilfreds med sin skånekost - han har i dag suppleret med en kuglepen og et par briller...

Ps. Leder stadig efter glassene!

tirsdag den 14. februar 2012

Hugo

Puha ... det har været en hård dag for Hugo og hans bekymrede familie. Han kom først til dyrlægen i dag, da alle lægerne fra klinikken som vi plejer at bruge, var på kursus i går. Vi syntes egentlig også at han havde fået det bedre, selvom han tydeligt ikke var rask endnu.
Dyrlægen vurderede at han var nødt til at beholde Hugo så han kunne få taget nogle røntgenbilleder og blodprøver. Vi havde mistanke om at han måske havde slugt noget plastik - han splitter glad og gerne ting i atomer hvis han keder sig og forleden gik det ud over et lille sæt plastikbøtter. Vi syntes at han dårlige mave begyndte efter balladen med plastikbøtterne og frygtede at han havde slugt nogle små stykker plastik.
Vi kunne ringe til dyrlægen og få besked i efter et par timer og gik og vred hænder for vores lille vovse. Heldigvis ser det ikke ud til at der sidder noget fast i hans tarmsystem, men han har en infektion som mere ser ud til at skyldes at klovnen måske har spist et ådsel .... han æder fortsat ALT og vores hyggelige ture på skovstierne udnytter han åbenbart til at få lidt kosttilskud.... lille tosse!

Det er en meget lille og træt vovse vi har hentet hjem her til aften. Han har fundet sin yndlingspude og puttet sig i kurven.


Han er på antibiotika og skånekost. Vi håber at han hurtigt er på toppen igen og at han problemer er klaret med den behandling han nu har fået.

mandag den 13. februar 2012

Gæve kvinder

Det er fantastisk: Nogle grupper af mennesker er i stand til at holde hinanden stående trods massevis af modvind og udfordringer. De insisterer på at holde fokus på det der,trods udfordringerne, er positivt. Det der kan lykkes ... Ahhh, sådan en gruppe mennesker har jeg haft fornøjelsen af i dag og det har været skønt!

En af mine afdelinger skal flytte og i forbindelse med den flytning har der været R.I.G.T.I.G. mange udfordringer. Indflytningen er blevet skubbet 3 gange over det sidste 1½ år og det har indebåret dobbelte opgaver til alle hver gang. I dag skulle de endelig flytte ind. Der var styr på alting ... på nær byggeriet. Håndværkerne havde knoklet hele weekenden, men de var ikke blevet færdige. Der manglede lofter, trappen til første sal var ikke kommet endnu og der var stadig håndværkere, værktøj og snavs alle sammen. Mine medarbejdere kan ikke bare udsætte indflytningen en uge. De har kun uge 7 og for hver dag håndværkerne bliver forsinket, jo mere travlt får de i den anden ende. Knækkede det nakken på disse skønne, gæve kvinder? N.E.J! De fandt lyn hurtigt ud af hvordan de kunne vende det til noget positivt, hvilke opgaver der kunne lade sig gøre og de knoklede, de grinede og sprudlede.

Hvor er det fantastisk med sådanne medarbejdere - jeg snupper en dag sammen med den igen i morgen og jeg ved bare at de nok skal få landet denne flytning, for de er ikke til at stoppe!

Helt malplaceret billed - men det er da fint, ikk!

søndag den 12. februar 2012

Sløj lille slambert

Stakkels Hugo er syg. Det har taget til siden i fredags og nu er han rigtig elendig. Han både kaster op og har tynd mave. Han render i haven konstant - det virker som om han hele tiden har en fornemmelse af at skulle  ... men det bliver ikke til så meget. Når han ikke spiser, kommer der heller ikke så meget den anden vej, men trangen er der. Har været oppe 4 gang i nat og lukke den lille stakkel ud. Han må en tur omkring dyrlægen i morgen, mit lille pus.

Har været ude og løbe en tidlig morgentur i den dalende sne. Jeg løber ikke ret godt for tiden. Min næse løber konstant og det følels som om jeg er ved at blive kvalt - synes ikke jeg har haft det sådan de andre vintre. Bortset fra det, var det en smuk tur og som altid i selvskab med min viking veninde - hendes forslag at vi løber kl. 8.00 søndag morgen. Jeg kunne nok godt overtales til at blive lidt længere under dynen, men hun er altid frisk og synes at ALT vejr er løbe vejr ... og det er det jo så, for jeg vil ikke være en kylling!

Jeg vil nu kaste mig over nogle mere huslige aktiviteter. Vores hus bærer i høj grad præg af at vi alle tre har susende travlt for tiden og farer ud og ind af døren, pakker en ny sportstaske ... vasketøj og nullermænd har fået overtaget, så jeg går til kamp.

I aften kommer min datter til aftensmad. Jeg ser ikke ser ikke så meget til hende for tiden og glæder mig som et lille barn. Hvis jeg er heldig får jeg også tid til et kaffevisit hos mine forældre - så vil dagen være fuldendt!

lørdag den 11. februar 2012

Lørdags afslutning

Var til en dejlig eftermiddags klasse. Lå længe og nød det varme rum inden yogaen gik i gang. Der er ikke to dage der er ens med Bikram yoga. Du kan forvente en ting og få noget ganske andet. Jeg nød det i dag, var tilstede ... men min balance var ... skod! Jeg øver mig virkelig i at acceptere at det er dagens betingelser, men jeg kan mærke at det tricker mine tanker: Hvorfor nu det? Hvad er der med balancen? Hvad er det et udtryk for ... tankerne kører og det er ikke de bedste betingelser. Mit lille ego kan faktisk IKKE HA at jeg vælter ud af balanceøvelserne som jeg plejer at kunne gennemfører! Jeg vil helst være god - er det ikke ....dumt! Nå, det ødelagde nu ikke oplevelsen. Det var fanstisk yoga uanset hvad og på bagerste række var K. Det er SÅ skønt at vi kan følges!

Da vi kom hjem duftede hele det lille hus af det lam K havde sat til at stå og langtids stege - kan godt nyde duften selvom jeg hverken spiser kød eller fisk. Jeg laver virkelig sjældent mad. Jeg er så top forkælet at K laver skøn mad til os alle uanset forskellige ønsker og behov- Se bare min vitale aftensmad:

En dejlig dag har ført mig til min hjørnekrog i sofaen ... ahhh!

Frokost vitaminer

Så er der tanket op til yoga

Morgen vækning

Vågnede ved at en blød hundesnude blev stukket ind i under dynen. Hugo hvilede sit store hundehoved og lod sig nusse i mens jeg langsomt vågnede. Jeg smuttede ud af senge varmen og lukkede Hugo i haven. Han gav sig god tid og da jeg havde gjort hans morgenmad klar til ham, stod jeg og småtrippede og ventede på at lukke ham ind så jeg kunne smutte ind i seng igen. Jeg elsker disse, meget få weekend morgner, hvor der ingen planer er. Hvor det ikke er vækkeurets kimer der vækker mig, men en blød snudes puffen og hvor jeg kan blive liggende i sengen indtil både krop og sind er helt klart til at stå op.

Har siddet længe over morgenmaden sammen med K. Har gået en skøn tur på de frostknirkende skovstier og er nu igen landet på yndlingspladsen, på slagbænke med udsigt over min snedækket have.

Eftermiddagens planer er ikke lagt, men en ting ligger fast: Den kommer til at indeholde en tur omkring Ryesgade til en skøn omgang yoga ...

Namaste

fredag den 10. februar 2012

Mums for en start på weekenden



Nærvær og hygge

Heldig at jeg på foran opgav tanken om at tage i mod den "30 dages challange" som startede 1. februar. Som det nok fremgår af navnet, så er det 30 gange yoga indenfor en periode på 30 dage. Ikke nødvendigvis hver dag - du kan gøre som du vil og lige så mange gange om dagen som du kan holde til ... åhhh, det ville jeg gerne. Jeg var virkelig fristet, men livet er hektisk nok som det er lige nu, uden at tilføje en forventning til mig selv om at komme af sted hver dag. I denne uge har jeg kun været der 1 gang ... øv. Mit arbejde har fyldt meget, alt for meget!

Men: Nu er det weekend, og heldigvis en weekend hvor der slet ikke er lagt nogen planer på forhånd. Jeg vil give mig SÅ god tid til ingen ting - helt og aldeles ingen ting og yoga, løb og familie(i uprioriteret rækkefølge)

Netop nu står K i køkkenet og tryller sushi frem. Der er forkælelse, hygge og nærvær i luften ....<3

søndag den 5. februar 2012

Besøg fra Singapore


Min storebror har været i Danmark sammen med hans to medarbejdere Adrian og Sito. De ankom samtidig med at vinteren kom til Danmark. En stor temperatur forskel på de hjemlige 25-30 grader og de minus 12-14 grader som vi nåede ned på imens de var her - og sne! De havde begge optaget film af sneen som de skulle hjem og vise frem for familie og venner. Det er nøjagtig lige så spændende og fremmedartet for dem at være her, som det er for os når vi rejser ud.
Vi havde inviteret dem hjem til dansk traditionel julemiddag. Sito er vild med flæskesvær - har været hos slagteren og købt friske flæskesvær i mens han var her. Min bror køber altid poser med flæskesvær med til ham når han har været hjemme i DK,  men Sito glædede sig til at prøve flæskesværene fra flæskestegen. Det blev en hyggelig aften - da først ørene havde tunet ind på den dialekt engelsk tales i Singapore, var der masser af tale om.

Hugo og jeg ... de første på de snedækkede stier



fredag den 3. februar 2012

Iskold dag ... i mere end en forstand.

Netop hjemvendt fra en iskold morgentur med Hugo. Frygtelig koldt og ufattelig smukt.
Dagen i dag skal i arbejdsmæssig sammenhæng bruges til møder med en del af de kvinder som lige nu gør mit arbejdsliv lidt surt. På mit initiativ skal vi mødes to og to i forsøg på at finde vejen ud af krisen, håbet, venligheden - noget at bygge videre på. Jeg befinder mig lige nu i ukendt land hvor arbejdsglæden er svær at finde og det er forbundet med en følelse af ... tab! Hvor er det svært at komme af sted når motivation og glæde er fraværende. Jeg arbejder virkelig med det. Forsøger at finde tilbage, få skilt tingene ad så mit daglige arbejde ikke i så høj grad bliver påvirket af det lille sigment som blæser modvinds orkan i mod mig, men hårde ord og kulde laver replay i mit hoved og forstyrer freden.

I dag får jeg brug for styrke, overskud og venlighed og jeg føller mig desværre nærmere svag og i underskud. Denne fredag må arbejdsdagen gerne hurtigt få en ende...