Helvede i nord

Jeg overhørte uret i morges. Trykkede på snozze knappen i stedet for at stå op og pludselig var jeg alt for sent på den i forhold til den plan jeg havde lagt. Det blev til hurtig morgenmad sammen med K, hvorefter jeg pakkede tasken og cyklede mod stationen - jeg var for sent på den til at cykle til Nørrebro og var derfor hoppet til plan B som indebar et tog noget af vejen. Vel fremme ved stationen kunne jeg konstaterer at der var vrøvl med elevatoren og jeg måtte i stedet slæbe min cykel op af trapperne til perronen ... hvor jeg kom lige i tide til at se toget kører sin vej. Da der var 20 minutter til næste tog, kunne jeg hurtig konstaterer at jeg ikke vil nå frem til Bikram yoga i tide til at deltage i den planlagte morgentime. Jeg slæbte min cykel ned af alle trapperne igen og cyklede nedslået hjem igen.
Hjemme var K ved at være klar til at køre til Tisvildeleje hvor han i dag har deltaget i halvmarathonen "Helvede i nord!" Jeg tog en hurtig beslutning, pakkede termokande, frugt, tæppe, bog, kamera osv. og tog med ham.


Det var en fantastisk smuk køretur til Tisvilde - blå himmel, høj solskin og snoede småveje igennem bugtende bakkedal, forbi idyliske gadekær, smukke bondegårde og langs havet.



Da løbet var skudt i gang, bredte jeg mit tæppe ud på græsset og nød at jeg ingen ting skulle den næste ca. 1½ time inden K løb i mål igen. Det var hyggeligt. Jeg kan godt lide sportsstævner for motionister. Der er en god stemning, folk hepper på hinanden og det er hyggeligt at hilse på de andre deltagere eller tilskuere jeg kender.



På vejen hjem stoppede vi ved Rågeleje og spiste is og nød udsigten ud over havet.

Nu er jeg ladet op til at gense gode kollegaer og tage fat på en kort arbejdsuge

10TAL... med pil op ad.

Dagen har været lige til et 10 tal med pil op ad. Da jeg var færdig med dagens yoga, sad min store datter på bænken i solen udenfor og ventede på mig. Vi gik en tur omkring Fælledvej, handlede lidt i Ukrudt og fortsatte til Blågårdsgade hvor folk sad bænket side ved side og nød påskeferien, solen og en kold øl. Vi slog os ned på en café og hyggede os i mens vi betragtede livet omkring os, inden vi vendte næsen hjem til forstaden.

Til aften har vi fået lækker Indisk Allo gobi (nordindisk vegetar carryret) med hjemmelavede Bhajis -min mand er en super kok og jeg er fyldt af taknemlighed. Det er ikke sådan at jeg ikke kan lave mad, jeg er bare ikke så vild med det. Jeg bliver hektisk af det og usikker på hvordan jeg skal få de forskellige ting til at blive færdige på sammen tid ... måske en konsekvens af at det næsten aldrig er mig der er i køkkenet. Kun når K, som elsker at lave mad, er forhindret.

Billederne yder nok ikke retten fuld retfærdighed - men tag mit ord for det: Det var himmelsk!

K fik en kogebog med Indisk mad i julegave. Den har stået urørt hen i flere måneder, men efter vi er kommet hjem fra vores rejse hvor vi jo bla. var i Little India .... Maden der var eminent og vi er stærkt inspireret. Vi har snart spist os i gennem hele det vegetariske afsnit :-)

Som afrunding på dagen, skal der ses film. Jeg ved endnu ikke hvilken, men et gigantisk nyt digital fjernsyn har sneget sig ind i min stue og skal indvies med en film. Jeg anede ikke at vi på nogen måde manglede et fjernsyn - synes faktisk at var gamle fungerede fint, men ... det kunne ikke vise den kanal som viser FC Barcelona. Dette har åbenbart været et stort afsavn igennem længere tid, for en livslang fan - og det er nu løst! Jeg medgiver at der er god billede kvalitet, men helt ærlig: Det ku ikke betyde mindre, men vi skal jo være her alle sammen :-)

Løb i solen

Jeg har haft den dejligeste morgen løbetur sammen med min skønne veninde. Hvor er det dog meget nemmere at motiverer sig selv til at komme afsted når vejret er som nu. Vi løb rundt om Damhussøen, engen, stationsøen og hjem, i alt små 12 km.. Vi nød synet af annemonerne, af hvidtjørnene som står og lyser om kap med solen , magnolietræerne som er på sit smukkeste netop nu. Vi skal i gang med at løbe mere struktureret, hvis vi skal blive klar til marathon i Berlin til september. To år i træk har jeg gennemført hele marathon programmet for at måtte springe fra pga. sygdom i sidste øjeblik. Sidste år blev jeg opereret 1 uge før, men tog alligevel med de andre til Berlin. Det endte med at jeg gik marathonen - lægerne havde sagt at jeg ikke måtte løbe, men de havde ikke sagt noget om at jeg ikke måtte gå. Det var en helt speciel oplevelse - jeg var jo i form til at løbe og det var underligt at se de andre forsvinde i fuld fart foran mig uden at kunne sætte efter, men det var også en dejlig oplevelse. Jeg fik helt klart nogle andre oplevelser end jeg har fået de gange hvor jeg har løbet. I år må det lykkes igen - kan ikke forestille mig at sygdom 3 år i træk kan spænde ben for planerne. Jeg tror på det!
Samtidig er det også et dilemma Jeg vil gerne løbe og jeg har lovet at gøre det sammen med min veninde, men det kræver meget tid til træning ... tid jeg lige nu også gerne ville bruge på yogaen....
I dag løser jeg dilemmaet ved at gøre begge dele - jeg må af sted mod Bikram yoga :-)

Åhhh ... frihed

Jeg kan altså godt vænne mig til at have fri - til en lang række af dage som er mine egne og kan udfyldes med nøjagtig det jeg får lyst til ... i det øjeblik jeg får lyst. En virkelig positiv ting at alting ikke skal planlægges ned til mindste detalje. Jeg er virkelig vild med mit arbejdsliv, med mit udfordrende job med 1000vis af muligheder - men at have fri slår det nu alligevel!
De sidste dage er "suset langsomt" af sted. Jeg har set dejlige mennesker som jeg ikke havde set et stykke tid, vandret rundt i alverdens små gader med mor og datter, drukket blød kaffe, spist dejlig mad og haft tid til at snakke, snakke og snakke! Vi har fået ordnet forhaven så vi nu ikke længere er en skændsel for kvarteret - der står nu en smuk magnolia busk samt et lille bitte sommerfugletræ på en bund af lys flis.
Jeg har været ude og løbe, til en masse bikram yoga(vildt stolt af mit lille kort som viser at jeg har vovet springet og meldt mig ind - i første omgang i en mdr.) Jeg er altså vild med det!

I dag har K og jeg gået rundt om Søndersø og sluttet af på bryghus skovlyst med kaffe og kage. der var et leben af folk, hunde og massevis af børn som nød solen og slappede af.

Nu vil jeg drikke te i haven og se solen gå ned.

Ha det dejligt derude.

Bikram yoga x 5

I dag fungerede det virkelig. Jeg nød hvert sekund og oplevede et flow timen igennem - fantastisk følelse! Jeg har 2 dage tilbage af mit 10 dages introkort og regner med at kunne tage derind både tirsdag og onsdag og ... så køber jeg en måned mere. Jeg bliver simpelthen nødt til at blive ved lidt endnu! Eftermiddagen og aften er nydt i solen på terassen med dejligt selskab af familien. Det er blevet til grillet svampe til mig og saftige burgere til de andre. Hvor er det dog über skønt at solen er fremme - og efter alt at dømme fortsætter med at skinne på os hele påsken.

Hviledag

Mine ben siger HVILE idag. Jeg kan mærke at de har været på overarbejde med 4 gange hård yoga og løb i ugens løb. Jeg havde planlagt at jeg skulle have været til undervisning her til formiddag, men har i stedet valgt at nusse omkring i morgenkåbe og hygge mig. Jeg tror det bliver en søndag med praktiske gøremål inde og i haven som ligger badet i sol. Måske en lille løbetur senere i det gode vejr ogikke mindst: Hygge med min mor senere - livet er gavmildt!

Bikram yoga x 4

Endnu en hot yoga time er gennemført, og det var virkelig en udfordring i dag. Jeg følte mig rigtig godt tilpas, følte mig klar til at overgive mig til øvelserne, til varmen, til energien i rummet. Jeg var inde i rummet ca. 10 minutter før undervisningen begyndte. Jeg lagde mig og lå med lukkede øjne og forsøgte at komme rigtig tilstede i rummet. Lade tankerne fare og være 100 % tilstede. Da underviseren Coco trådte ind og bad os alle om at rejse os, mærkede jeg svimmelheden med det samme. Ikke nok til at slå benene væk under mig, og varede kun et øjeblik. Sådan fortsatte det hele timen igennem. Jeg gennemførte det meste af programmet, men måtte ind i mellem fokuserer rigtig meget på ... ikke at gi svimmelheden opmærksomhed. Det levede ikke rigtig op til mine egne forventninger. Jeg havde virkelig forestillet mig at jeg nu ved min 4. time ville have gjort fremskridt, og i stedet føltes det som om jeg fik sværere ved at udføre øvelserne. Det faktum forstyrede virkelig mit nærvær og tilstedeværelse. Mine tanker begyndte at løbe af med mig. Masser af bebrejdene tanker: Øv hvor er du dårlig, måske er dette her slet ikke noget for dig... Det er fantastisk som ens eget hoved kan spænde ben for en! Da jeg havde været i bad talte jeg lidt med Coco. Fortalte hende hvordan jeg havde haft det i dag, og om svimmelheden. Hun spurgte om jeg havde drukket kaffe .... Ja, en enkelt kob måtte jeg jo indrømme. Hun forklarede at det sagtens kunne være en del af forklaringen, ligesom evt. manglende vand, hvad jeg lavede i går, min mentale tilstand kunne spille ind. Hun forklarede mig, at det var vigtigt at være tilstede med hvad der nu engang var. At alle timer er forskellige og uanset om man var nødt til at ligge ned hele timen, så skulle man holde fokus på de processer som foregår inde i en selv - hvad fortæller kroppen os. Jeg fortalte at jeg havde været meget utilfreds med mig selv og tænkt bebrejdende tanker. Ja, sagde hun ... egoet! Altid vil vi være gode, altid vil vi kræve 100 % af os selv - det er en tilvænning! I øvrigt sagde hun også at det var meget normalt at have de sådan på sin 4. time og at alle oplever det i ny og næ - det er jo en tryst. Hun sagde at det bedste man kunne gøre var, at komme igen meget snart.... Så mon ikke jeg skal til min 5. time i morgen? Jeg tror det!

Weekend fri og fristende

Fik hurtigt dagens arbejde for hånden og har tilbragt resten af dagen i dejlige kvinders selskab, slentre tur i nyhavn og bløde kaffer. Det er blevet til en dejlig løbetur og nu slår jeg mave oven på et vidunderligt festmåltid imes jeg betragter den smukke solnedgang over vestvolden. Weekenden ligger fristende og fri uden forudindgået aftaler, men en ting er sikkert: Jeg må til Bikram yoga igen i morgen og jeg glæder mig. Jeg havde en blandet oplevelse i går. Jeg havde nemmere ved at komme igennem hele programmet uden de store tankemæssige uvendinger. Jeg følte mig mentalt oven på og blev ikke indfanget af tankerspin om hvor lang tid der mon var igen, hvornår vi mon skulle drikke et sip vand igen ... og lignende udflugter. Tilgængæld oplevede jeg en lille tilbøjelighed til svimmelhed. Det ramte mig sjov nok oftes når vi et kort øjeblik skulle stå stille i mellem øvelserne. Det var lidt generende. Min balance var i øvrigt heller ikke i top. Det føltes sværre at gennemføre balanceøvelserne(som der er mange af) - ved ikke om det måske var en smule træthed over at være der to dage i træk, for lidt vand, for meget kaffe ... ved det ikke. Jeg har i øvrigt en meget stærk fornemmelse af, at min højre og venstre side er meget forskellig. Sjov nok fungerer det bedst for mig når vi balancerer på venstre ben, på trods af at jeg er meget højrehåndet og stort set ingen ting kan med venstre. Jeg er også mere smidig i venstre side - gad vide hvorfor der er denne forskel som jeg oplever som meget udtalt?

Hot, hot yoga

Jeg overgiver mig ... Bikram yoga er Vildt! Vildt hårdt, vildt fristende, vildt udfordrende, vildt varmt, vildt dejligt og stærkt vanedannende! Jeg har gået og overvejet det, forsøgt at overbevise mig selv om at når det gik godt med hot yoga i Thailand, så skulle det også nok gå godt med Bikram yoga her i DK. Jeg var der for første gang i mandags - det er altså en udfordring for mig at nå det til tiden. At forlade min arbejdsplads i tide, navigerer gennem eftermiddagens myldretrafik fra Ballerup til Nørrebro, finde en parkeringsplads, indløse parkeringsbillet ... og samtidig stå omklædt, rolig og afbalanceret når timen begynder - men det lykkedes til dels! Serien af øvelser er nøjagtig den samme som i Thailand. Det var dejligt og tog toppen af at opleve mig selv som en hund i et spil kegler. Jeg havde set og prøvet øvelserne før og trods lidt usikkerhed, så gik det rigtig godt. Jeg nød det. Nød varmen, de grundige instruktioner, seriøsiteten, roen og samværet med de øvrige yogier. Det er et krævende program og min energi svandt lidt før afrundingen af de 90 minutter, men jeg gennemførte. I går holdt jeg hvile dag(ku i øvrigt heller ikke have nået det pga. arbejde). Jeg var egentlig ikke øm i kroppen, men har jeg tilgængæld godt kunne mærke lidt i baglårende i dag, hvor jeg alligevel har været til min 2. time. Det var en anden underviser med nogle lidt andre instruktioner til de samme øvelser, hvilket kun er fint. Jeg er solgt - jeg må derind igen i morgen. Planlægger allerede hvordan jeg kan tage flugten kl. 16.00 selvom mit eftermiddagsmøde først slutte kl. 17.00... mon ikke det går. Det skal det!! Namaste Anette

Svedhytte

Søndag, sol og svedhytte....En søndag der gjorde godt, som varmede krop og sjæl og har efterladt en følelse af ro og balance. Vi stod tidligt op, spiste et let morgenmåltid og drak dagens første kop kaffe. Vi kørte forbi en bager og satte kursen mod Jyderup, nærmere betegnet rezz'et(reservatet) i "lille stokkebjerg" - et af mine absolut favorit steder. Gode venner bor her - ikke mennesker som vi ser hver og hver anden dag, men mennesker med hvem vi, på trods af at der ofte går måneder i mellem at vi ses, er på bølgelængde med i det øjeblik vi atter er sammen. De bor det mest fantastiske sted, med højt til himlen og langt til nærmeste nabo. De har deres egen lille skov, en sø, marker og et vidunderligt engstykke indhegnet af bærbuske, frugttræer mv. Det bedste af det hele er stilheden - jeg er fuldstændig forelsket i den ro der omgiver stedet. De eneste lyde der høres, er naturens egne lyde - ingen naboer, ingen trafik: I LOVE IT! Vi kørte allerede ind på gårdspladsen kl. 7.30. Vi havde god til til morgenmad, snak og nydelse af deres 10 måneder gamle datter - en nuser lille, tillidsfuld trunte der, til trods for lidt feber, alligevel smilede og fulgte livligt med i alt hvad der foregik og som labbede hyggen i sig. Da vi var klar til at rejse os fra morgenmaden, var det blevet tid til at få bygget et bål og gjort klar til dagens svedhytte. Engen lå badet i sol og det meste af formiddagen sad jeg i solen og betragtede bålet som vi havde bygget op omkring de 20 store granitsten som senere skulle sørge for varmen i svedhytten. De andre havde masser af gøremål - lillepigen skulle puttes, vasketøj skulle ordnes, brænde og sten flyttes rundt og igangværende projekter vises frem og beses. Det føltes som om jeg havde al den tid i verden jeg havde brug for. Jeg oplevede hvordan jeg langsomt kravlede over den mentale bakketop, og pludselig kunne mærke at tiden var min egen, at jeg ikke skulle noget, at jeg bare skulle være lige der hvor jeg var - i stolen, ved bålet med solen som varmede mine kinder. Over middag dukkede dagens ceremoni mester op. Bålet var ved at være brændt ned, stenene var glohede, svedhytten små repareret og dækket med ekstra tæpper - vi var klar. Han skulle blot gøre de indledende rituelle forberedelser. Jeg har ikke helt styr på hvad det er. Jeg kan se at han klargører piben, brænder sweetgrass af for at påkalde ånderne, hilser i de 6 verdenshjørner nord, syd, øst, vest, foroven og forneden(bedstemor jord og bedstefar i himmelen), men der kan sagtens være vigtige og betydningsfulde ting jeg overser. Afslutningsvis kravler han ind i svedhytten, hvorefter vi andre følger. Ved indgang til svedhytten siger du"mitakuye oyasin" - lakota for "alle mine slægtninge" Du hilser altså på alle dine slægtninge, alle de ånder som står dig bi. K skulle være "dørmand" - en vigtig opgave. Dørmanden er ham som bærer stenene ind i svedhytten og placerer dem i fordybningen i svedhyttens midte. I første omgang bæres syv sten ind, en for hver af de syv verdensretninger som udover de ovenfor nævnte seks også inkluderer centrum. De første syv sten berøres af piben, herefter overrækkes piben til dørmanden som lægger den på en lille hellig forhøjning uden for svedhytten. Herefter blev der i søndags bragt yderligere 7 sten ind. De sidste 6 sten kom første ind efter 2. runde - til den RIGTIG varme runde. Når stenene er båret ind, lukkes døren til svedhytten til og der bliver HELT mørkt. Herefter hælder ceremoni mesteren vand på stenene og begynder at synge - dem som kender sangene stemmer i. Svedhytten har 4 runder. I første runde påkaldes ånderne, anden runde er bede runden hvor du kan bede ånderne om hjælp - pas på hvad du beder om, måske får du det, men ikke helt som du havde forestillet dig - 3. runde er piberunden hvor piben ryges og bønderne sendes med røgen ud i universet og i sidste runde takker vi ånderne og sender dem af sted igen. I mellem runderne åbnes døren og den livgivende kolde luft lukkes ind. Det er fantastisk at lægge sig ned inde i hytten og mærke sit hjerte som arbejder på højtryk, og kroppen og sjælen som påvirkes af den helt særlige oplevelse du er en del af. Ofte fortælles der historier, småsnakkes eller synges i mellem runderne. Der er en let, venlig og humoristisk stemning - det er spirituel, ceremonielt men også velkomment med et humoristisk indslag. Hvad der siges i svedhytten forbliver i svedhytten. Der er en fortrolighed og en uskreven regel - man går ikke ud og fortæller omverden og de bønner der er sagt højt. Oplevelsen bliver i mellem deltagerne - og der bliver sagt ting som vi på trods af vores indbyrdes venskab, ikke ville sige til hinanden . Det siges til ånderne. At gå i svedhytte giver en stor kropslig oplevelse. Du får en fornemmelse af egne grænser og evne til at overvinde, være i nuet og deale med det som er. Herudover er der en uomtvistelig spirituel dimension. Da jeg for år tilbage gik i svedhytte for første gang, havde jeg ingen ambitioner om at få del i det spirituelle. Jeg havde kun en vag fornemmelse af tro, men var i hvertfald sikker på at de ånder der ville være til stede i svedhytten, ikke ville være mine ånder - hvorfor skulle de lytte til mig? En helt anden ting var, at jeg ikke anede hvordan man talte til og med ånder. Jeg tænkte at det var noget jeg skulle præsterer... Som årene er gået, har den oplevelse ændret sig. Jeg oplever en åbenhed hos mig selv og en søgen - en søgen som ikke er retnings bestemt og dedikeret en bestemt tro. Jeg "plukker" Jeg behøver ikke længere og spekulerer på om der mon vil blive lyttet til mig, eller om jeg taler et sprog ånderne vil kunne forstå. Det er vel nærmest en oplevelse af et rum fri for præstation. Hvor DET AT VÆRE er nok. Et rum jeg kan møde i svedhytten, men også i større og større udstrækning kan finde igennem yoga og meditation. Om det er at være et troende menneske... Jeg ved det ikke, men det tilbyder ro, stilhed inden i og balance. MITAKUYE OYASIN

Hot yoga i Kata beach

Inden vi tog afsted til Thailand havde vi snakket om at jeg måske skulle tage nogle dage på retreat/yogaskole. Det var virkelig en fristende tanke og K fandt det ene lækre sted efter det andet - det endte alligevel med at jeg valgte det fra. Hvor gerne jeg end vil på retreat, så var jeg alligevel ikke parat til at vælge mine feriedage sammen med K fra. Hver ting til sin tid. Jeg tror ikke at jeg ville få udbytte af at være der hvis jeg hviste at var et andet sted lige i nærheden - det må blive en anden gang. Alternativt fandt K ud af(det er altid ham som surfer rundt på nettet og finder ud af alt muligt inden vi tager afsted ud i verden) at der lige ved siden af vores hotel, lå en yoga skole som dagligt tilbød yogaundervisning 4 gang. Det viste sig at være hot yoga. Vi gik allerede op forbi skolen den første aften. Man kunne se ind igennem ruderne og se at undervisningen var i gang ... jeg tabte helt modet. Hold da op hvor var folk bare smidige - de rene slange mennesker anført af en yderst veltrimmet underviser iført sixpack og små badebukser. Jeg begyndte straks at trække i land og forsøge at overbevise K om at dette var en misforståelse. Jeg kunne virkelig ikke forestille mig, at jeg ville kunne klare 90 minutter på denne måde. Heldivis var K meget overtalende og slog på hvor meget jeg ville fortryde det hvis jeg ikke gav det en chance. Jeg tilmeldte mig og mødte op næste morgen allerede kl. 7.45 med sommerfugle i maven og forsynet med en dunk kold vand. Det blev en fantastisk morgen. Det er utrolig hvad et 40 grader varmt rum gør for kroppen og smidigheden. Jeg havde en rigtig god oplevelse - 26 forskellige stillinger og to åndedrætsøvelser. Det var en udfordring. De første 3 kvarter stod vi stort set på et ben på en ene eller anden måde ... Jeg var øm i kroppen de følgende dage. Jeg nåede tilbage og fulgte endnu en undervisning, da vi var tilbage i Kata beach efter 4 dage på Phi Phi. Denne gang føltes det utrolig nok allerde lettere at følge programmet og til min store undren, var jeg slet ikke øm dagen derpå. Jeg tror hot yoga er en lidt ekstrem form for yoga, men jeg har fået lyst til at prøve det igen. Snart vil jeg finde min vej til Bikram yoga i København.